- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:632

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skolelærerliteratur - Christian Andersen Thyregod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjort en overordentlig gavnlig og frugtbringende Gjerning i vort Folk og
er gaaet Haand i Haand med det folkevækkende Arbejde, der er blevet
udfoldet fra saa mange andre Sider.

Disse Forfattere, der har havt deres Livsgjerning ude blandt
Landbefolkningen, har paa Forhaand havt gode Betingelser for at kunne skildre den
sandfærdigt og virkelighedstro, og alene denne Omstændighed giver deres
Arbejder Værd; men desuden har Skolelærerforfatternes Virksomhed havt
en anden, ligesaa stor Betydning: deres Bøger har fra først af i store
Kredse bidraget til at vække en Læselyst og Kundskabstrang, som der
kunde bygges videre paa.

Naar man beskæftiger sig med denne Gruppe af Forfattere, er der især
tre Navne, som træder i Forgrunden: C. A. Thyregod, Mads Hansen
og Anton Nielsen; de var alle tre velbegavede Mænd med varm og
uskrømtet Interesse for alt, hvad der
kunde tjene til aandelig Væxt og
Fremgang i det Samfundslag, som de selv
tilhørte, og de virkede saa ærligt og
utrætteligt derfor, at de tilfulde har
fortjent et varigt Eftermæle.

illustration placeholder
C. A. Thyregod.


Den første og egentlige Skaber af
„Skolelærerliteraturen“ er Christen
Andersen Thyregod
. Han fødtes
den 12te Novbr. 1822 i et
Indsidderhus i Landsbyen Thyregod, nogle Mil
nordvest for Vejle. Forældrene var meget
fattige, og otte Aar gammel kom
Christen Andersen, som han dengang hed,
ud som Vogterdreng hos Bønderfolk,
der boede længere vester paa. Hans
Læselyst var tidlig blevet vakt, og
medens han vogtede Faar og Ungkvæg
i en vestjydsk Hedeegn, læste han
Holger Danskes Krønike og Grundtvigs Oversættelser af Saxo og Snorre. Da
han var sexten Aar, ombyttede han sin Bestilling som Vogterdreng med at gaa
i Lære hos en Væver, og han avancerede til at blive Væversvend; men disse
Ungdomsaar gik hen i stor Fattigdom og under allehaande Savn. Ved Siden
af at være en flittig Læser af al den Poesi, han kunde faa fat paa, havde han
ogsaa selv forsøgt sig som Poet, og i 1845, umiddelbart før han skulde til
Kjøbenhavn for at være Soldat, fik han optaget i „Vejle Avis“ et Digt, der
gjorde saa megen Lykke – skrevet som det var af en Jydsk Almuesmand –
at det gik over i „Berlingske Tidende“ og henledte Opmærksomheden paa ham.
„Berl. Tidende“s Redaktør, M. L. Nathanson, og Professor H. N. Clausen
fattede Interesse for ham, og dermed indtraadte Vendepunktet i hans Skæbne.
Han kom paa Jellinge Seminarium, deltog i Felttoget 1848 – som Soldat
antog han Navnet Thyregod efter sin Fødeby – vendte saa tilbage til
Seminariet og dimitteredes derfra 1849. Kort efter blev han Skolelærer i Ikast
Sogn, en øde Hedeegn halvsjette Mil fra Holstebro, og 1852 fik han Lærer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0738.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free