Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Anton Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I 1884 kom Højskolen, der nogle Aar forinden var bleven flyttet til
Nabosognet Ollerup, over paa andre Hænder, og Anton Nielsen boede nu en
kort Tid i Kjøbenhavn; men Højskolelivet og dets Gjerning tog ham snart
fangen paany, og han vendte tilbage til sin gamle Egn, boede atter nogle
Aar paa Højskolen og kjøbte omsider en lille Gaard i Øster Skjerninge,
hvor han døde nærved halvfjerdsindstyve Aar, den 6te Marts 1897.
 |
| Anton Nielsen. |
Anton Nielsen er den mest udprægede Realist blandt
Skolelærerforfatterne; han gaar Virkeligheden tæt ind paa Livet og skildrer Bondens
Tænkesæt og daglige Liv med fotografisk Nøjagtighed. Karakterer og Figurer
viser som oftest udmærket Iagttagelsesevne, men det kan ikke nægtes, at
der i mange af hans Fortællinger er en stærkt fremtrædende Tendens, der
giver Indholdet altfor tung Ballast. Han var en overordentlig produktiv
Forfatter og har ligesom C. A. Thyregod
skrevet en Mangfoldighed af
Fortællinger, fra først af spredte i Blade,
Ugeskrifter og Almanaker og senere udgivet
i en omfangsrig Række Samlinger. I 1860
skrev han sin første Fortælling „En
Mormonhistorie“, der fremkom i „Flinchs
Almanak“. 1861 udkom hans første
Samling „Fra Landet, Billeder af
Folkelivet paa Sjælland“, der i de
to nærmestfølgende Aar efterfulgtes af
endnu to Bind med samme Titel. Af
hans øvrige Samlinger, hvoraf de fleste
har vundet vid Udbredelse og er
udkomne i gjentagne nye Oplag, kan
nævnes: „Tre Fortællinger“ (1864), „Nye
Fortællinger“ (1866), „Bondeliv“,
I–III Bd. (1867–69), „Om Hans, der
kom paa Folkehøjskolen“ (1867, 4. Opl.
1889), „Om Karen, der kom paa Højskolen“ (1868, 2. Opl. 1886),
„Strøgods“ (1870), „Livet paa Landet“ (1871). I 1873 fik Anton Nielsen
det Anckerske Legat og drog sydpaa, og som det umiddelbare Udbytte af
Rejsen udkom „Udenlands, smaa Rejseminder fra Schweits og
Italien“ (1875). Sine novellistiske Skildringer fortsatte han med Samlingen
„Udenfor Bondestanden, nye Fortællinger“ (1875). – Hans Besøg i
Schweits og Italien paa det Anckerske Legat havde vakt hans Rejselyst,
og senere hen benyttede han gjærne sine Sommerferier til en Udenlandsfart.
Oplevelser og Indtryk fra disse Rejser foreligger i „Paa Farten“ (1880),
„Fortællinger og Rejsebilleder“ (1886) og „En Sommer i Amerika“
(1891). Ogsaa endel Livserindringer har Anton Nielsen forfattet. Efter at
have udgivet en Selvbiografi af Faderen: „Gamle Nielsen" (udk. 1888)
skrev han selv senere hen: 1893 „Landsbyliv i Trediverne,
Barndomsminder“, 1894: „Seminarieliv i Fyrrerne“, 1896: „Højskoleliv
i Tredserne, Manddomsminder“, og 1897 „Skolemesterliv“. Der er
mange karakteristiske Træk i disse Skildringer, og de yder i det hele et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0742.html