Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels Møller - Gustav Wied
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søens rene, salte Aande dufter i mit lange Haar,
og en Lyd af Havets Sange som en Lokkeleg mig følger,
mens jeg vandrer myg og ene i min Faders Urtegaard
– – –“
„Gennem det rugende Mørke, hvor aldrig et Ildøje vaager –
ej er der Lys over Land og ikke en Stjærne i Sky –
ud af det skjulende Øde og ind i de slugende Taager,
bag dig et brusende Hav og for dig et brølende Gny,
jagende om dig der mumler og vaander sig truende Tunger,
sagte som hviskende Vrede og skarpt som skingrende Raab,
Hylen af graasorte Ulve, der haster og halser af Hunger,
Genfærd, der vidende varer, og Havmænd, der høder hvert Haab."
Vindskyggen drager dunkel paa det blanke
hvilende Vand, og Dagningsskærets Luer
funkler i tusind røde Flamme-Tuer,
der ind mod Skovens grønne Dæmring vanke.
Fra Hus og Hytte skrider frem den ranke
blaanende Røg, og der, hvor Himlen buer
sit blege Hvalv, en Flugt af hvide Duer
solgyldnede slaar mod Markens gule Banke.
O Fryd, at træde Kystens Sand og føle
Søvind og Sollys over sine Lemmer,
og springe glad og gysende til Bunden,
og atter stige under Sus af køle
mylrende hvide Perlers blide Stemmer! –
O, Sjæl, hvor al din Sorg er længst forsvunden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>