Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Johan Christian Blangstrup
- Alfred Ipsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og som han har gjennemført med overordentlig Dygtighed, og i 1902
tiltraadte Kaptajn Blangstrup som Redaktør af „Berlingske Tidende“.
 |
| Alfred Ipsen. |
Side om Side med Novelle, Roman og historisk
Skildring er der fra Firsernes Begyndelse udfoldet
en frodig og evnerig Produktion ogsaa i lyrisk Genre.
Oprindelig i Flok og Følge med den Brandes’ske
Bevægelse, men efterhaanden med voxende
Selvstændighed fremtræder Alfred Ipsen, der er født
1852, blev Student 1872 og teologisk Kandidat 1877.
Alfr. Ipsens første offentliggjorte Digt – eller i alt
Fald det, som første Gang fæstede
Opmærksomheden til hans Navn – var en under den
polemiske Digter- og Nytaarsfejde 1880 udsendt
Hyldest til Georg Brandes. Det aabenbarer tillige, at
den unge Digter havde brudt med Teologien, idet
Digtets Slutningsstrofe lyder:
„Vi tror paa det Sande, det Skjønne, det Gode
som evige Lovbud for Hjærte og Ho’de.
Vi har vendt Døden og Djævelen Ryggen
for at søge Friheden, Fremskridtet, Lykken.“
Med sin egentlige Debut i Literaturen, sin første Digtsamling „Ad
grønne Stier“ (1883), viser Ipsen dog, at han ikke er kommet saa let og
hurtigt til Rette med sin Livsanskuelse, som han fra først af har troet.
Allerede i denne Samling, der indeholder mange fine og yndefulde Poesier,
ytrer sig et kæmpende og granskende Sind, der selv vil prøve og veje, før
det slaar sig til Ro. Aaret efter udkom „Sonetter og Sange“ og 1887
det dramatiske Digt „Mefistofeles“ – en tankevægtig og i formel
Henseende lydefri Digtning, som indtager en fremragende Plads i hans
Produktion. De nærmest følgende Aar bragte en Samling „Fortællinger“ (1889),
„Holland, Rejseindtryk og Studier“ (1891), fra Forfatterens Rejse paa det
Anckerske Legat, og en vellykket Omdigtning, i smukke, melodisk klingende
Vers, af Legenden „Flores og Blanseflor“ (1892). I „Ekko, en Samling
Digte“ (1894) mødes man endnu med et Digtersind i Gjæring og Brydning,
men der er ogsaa en Mandighed og Alvor, som peger hen paa, at voxende
Klarhed er vundet, og at der er sat Skjel mellem nye og gamle Idealer.
Samlingen indledes med følgende Strofer:
„I disse Sange spejles min Ungdoms Lys og Mørke,
tungsindig, vildtforrevet og uden Horisont,
hvor Sjælen endnu søger de Guder, den skal dyrke,
før den endnu har vendt sig mod Dagens vaagne Dont.
Dog mangen Sang af Tiden og Timerne blev bleget,
noget har Vinden krøblet og Vintren holdt i Tvang,
og selv det aller bedste, det, som er mest mit eget,
er dog kun som et Ekko af, hvad i Sjælen klang.“
Digtene i „Ekko“ rækker over mange Stemninger og Tanker,
grublende og tungsindige, der atter vexler med lys og dagklar Lyrik. En Form,
som Alfr. Ipsen behersker indtil Fuldkommenhed, er Sonetten, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0774.html
