- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:680

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oscar Madsen - Aage Matthison-Hansen - Arne Einar Christiansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Decemberdrømme“ (s. A.). De to sidstnævnte Bøger indeholder det bedste,
Osc. Madsen har skrevet, og peger hen paa, at der bag den lette
Overflade rørte sig dybere og alvorligere Strømninger end dem, han til
Hverdagsbrug gav sig i Vold. „Glade Ungdom“ giver i Romanens Form et
anskueligt Tidsbillede, saaledes som det er bygget over personlige Oplevelser og
Iagttagelser, og i „Decemberdrømme“ er der Digte, som har ægte lyrisk
Klangfarve. Om en umiskjendelig personlig, vemodig Følelse vidner et Digt
som „Glade Ungdom“, der ogsaa findes i Romanen med samme Titel og
udgør dens egentlige Ledemotiv. Det har følgende Begyndelsesstrofe:

„Hvad blev igen, af hvad der svandt
og ødtes langs min Ungdoms Vej?
Hvad blev der af min Elskovs Gant,
mit Hjærtes første, kaade Leg?
Og Venners Vid i lystigt Lag,
de lette, lyse Dages Dans,
mit første ærligt mente Nag,
og Æresdrømmens vage Glans?
Glade Ungdom! Bort du strøg paa snare Trækfuglsvinger,
Og lige kaad jeg Livets Dans med Graad i Hjærtet springer.

– – –“


Blandt Osc. Madsens senere udgivne Bøger kan nævnes: „Den
flyvende Hollænder
“, dramatisk Digtning i fem Handlinger (1893), „Frøken
Vandas Roman
“ (1896), „Lysets Børn“ (1897), med Motiver fra Forf.’s
Rejse paa det Anckerske Legat, og „Lokes Hustru, Afsnit af et
Skuespillerliv“ (1900). Det følgende Aar udsendte Osc. M. Fortællingerne „Fru
Pilatus
“ og „Systemskifte“, der blev hans sidste Arbejder.

Af sprød Art, med sart afstemte Farver er de smaa Digtsamlinger,
som Aage Matthison-Hansen (f. 1864) Tid efter anden har udsendt.
Et Billede eller en Stemning kan denne Forfatter give et yndefuldt Udtryk,
og der er ofte melodiøs Musik i hans Vers. Han har udgivet følgende smaa
Samlinger: „Unge Sange“ (1890), „Nye Digte“, „Sange og Sonetter“,
Stjærnerne“, „Blaaklokke“, „Venusspejlet og andre Digte“,
Tusmørkesange“ o. fl. Nogle af Matthison-Hansens Digte bringer
Gjengivelser af kinesisk Poesi, et Speciale, som Forf. flittigt har dyrket. Han
har oversat „Efteraar i Uanpaladset“, et kinesisk Sørgespil, og
Vandliljerne“, kinesiske Digte. Desuden har han udgivet „Nutidslyrik“, en
dansk Antologi.

I Sammenligning med Novellistik og Lyrik har dramatisk Digtning
givet en forholdsvis sparsom Høst i de to sidste Decennier af det 19de
Aarhundrede, men denne Kunstform, har dog ikke savnet enkelte
talentfulde Repræsentanter, som – skjønt uden at være egentlige Nyskabere –
have bevaret og fornyet de gode Traditioner i dansk Lystspil- og
Skuespildigtning. Dette gjælder først og fremmest om en saa alsidig og evnerig
Forfatter som Einar Christiansen.

Arne Einar Christiansen er født i Kjøbenhavn den 20de Juli 1861
som Søn af Kommandør i Marinen Asmus Edv. Chr.; 1878 blev han Student
og 1886 teologisk Kandidat. Med tidlig vakte æstetiske Interesser og
fortroligt Kjendskab til de kjøbenhavnske Bourgeoisikredse, han tilhørte gjennem
Fødsel og Opdragelse, debuterede han i den unge Alder af kun nitten Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0786.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free