Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bh dh gh sees kun i Indisk, ikke i Europæisk, hvor de blive til b d g, i Latin i Forlyd dog almindeligvis til f og h (Exempler i Gram. § 191, og rundt om i Ordbogen). Kun Græsk udviser Adspiratæ, men forhærdede til ph th ch (φ θ χ). — Mærk Opgivelse af Aspiration tæt foran en anden i Indisk og Græsk (Ex. πηχυς for φηχυς; se: Boug).
Vocalstadiet a i u sees i gammel Indisk*[1] (ogsaa i Oldpersisk). I Europæisk træder istedetfor a en „a-Classe af Vocaler": a e o, tildels (navnlig i Germanisk og Latin) tillige i u. — Ældgamle Overgange af Diphthongerne (ai au) til enkelt Lyd sees navnlig i Germanisk (ī af ai) og Latin (Ex. ūnus = germ. ainas: een; vīnum = ϝοινος; dūco = germ. tiuhan: ziehen).
Naar t. Ex. i Ordbogens første Artikel: Aa, tilføies. „førgerm. ăqu-, som i lat. ăqua“, menes altsaa: Aa (der gd. hed ligesaa, og germ. hed ăhw- med en Endelse) lød i førgermanisk Tid (før de germaniske Hovedeiendommeligheder vare udviklede) som ăkw- (eller, med den mindre frastødende romerske Skrivemaade, ăqu-) med en Endelse, fra hvilken her bortsees (til Illustration tjener lat. aqua).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>