Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bimpel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Bimpel? B for P? cf. pimpe; sy. Dial.: Pimpel (Flåste).
binde; almengerm. Germ. Rodformer blncl- bsncl- bun«l-.
dn— nllb; ind. bancib- (binde! (Iste Asp. opgiven); -?«l<ll,« (o:
lat. 01-lenll-imentunr (Baand).
Bindslllll: Binn(en)sohle.
Bing?
Forgerm.
Tong,
nst. Bing(e), sy. binze.
en Birk; almengerm. (sy. og nst. Bjork); forgerm. blr— rz»; gjenfindes i
Slavist. Se Bark.
et Birk, Birteret, fordum Bicerkeret
gnst. Biark - Eyjar - Rett-r.
Stemmer formelt aldeles med foreg.; kunde dog vcere af belt anden Rod med
Suffix -K-?
Bistop, Bisp: «!?,<sx«i!’?o3 (gjennem Lat.).
Bismer, Laan af plt. Besemer; stal i Ptt. vcere laant fra Slavist, og
heller ikke i Sl. vcere indfedt. Cf. it. veBo a mano?
bisse, vist laant fra Plt.: dissen. — Bissekrcemmer. — Iydst, og vel
indfodt, Form: bes(e).
bister, Laan as ptt. biister
holl. biMer. Uoplyst. Efter Nogle vendist.
Minder dog om e. boiBterouB, der er celtist.
bitte? Om adjectivist Anvendelfe af plt. Bete (Bid)? cf. dog: nich dat
Bitterste? Efter Nogle capricieus Variant for Dialecters ’vitte’ (sv., nst.
vetta), der antages for Gen. Pl. af Vett(e) (Vcefen).
bitter, gd.
af bide (s. d.); tt i bittre har beskyttet t mod at blive
til d (i T. mod at blive til st).
bjeffe, med celdre Varianter beffe, bleffe; Onomatopoietica; vist laante
fra T.: beffen (schelten); blaffen (gjo).
Bjelde, gd. Bicelle; almengerm., saal. isl. bjalla: ia spaltet as celdre e.
der sees i Ptt. Belle, e. belt (Klokke). Rod stemmer med den it. bellen (gjo);
det ene l kan vcere (assimileret?) Suffix, nemlig ifald Rod er forn i nst. belja,
der har en anden Astydsvocal: Rodform bZI. omlydt foran i-Lyd.
Bjelke; celdre Lyd i gfv. Bialke; ia Spaltning af end celdre e i Rodform
belk, der staner i Aflydsforhold til Rodform balk i gnst. og gfv. Bnlk(Afsnit)
og i t. Ballen. Forgerm. bbalZ- (hvori z kan vcere Suffix).
Bjerg, -berg; ligl. i Gnst. og Gsv. Biarg og (uspaltet) Berg; i Nsv.
kun berz; i T. Berg (da Spaltning as e itle kjendes der). Fergerm. Rod
bli—rzlr (gjenfindes f. Ex. i Celtist). Uenighet», om Borg horer ncermest hertil
eller til det noeste Ord.
bjerge (i Gd. „stcerkt": barg burge burgeu); celdre Vocal i Gnst. og Gsv.
biarga, ogsnn uspnltet: berga (nu enegjeldende i Sy.); t. bergen. E. burv er
Derivatum. Rodform for den germaniste Consonantforstydning: bli—rzd (nogle
Nyere forestille sig en oprindelig Lydmodification, der formentligt stilte denne
Rod fra foreg.). — I det gamle: ’Sol er gangen til Bjerge’ haves gl. Genit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
