Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Brønd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Rodform germ. brui-. Mulig er dog r overfort fra T. Paa et fordums
- sv. bola, nst. baula.
Brsnd, gd. Brun(n); med t. Brunnen af germ. Rodform brunn-, der con
gruerer med en Rodform til brcende (s. d.). sAlligevel ville Nogle tcenke paa
Roden i
Brend, lage altsaa -nn- som Suffix).
brosig, laaut fra Plt.: ..eigentlich brausig (Holst. u. Schlesw.); Broshahn
— Braushahn . . auch brcisig", hvorved forudscettes, at det staaer for celdre
bruusich (?). — Cf. dog holl. vreutBeli, fordum preuB, trodsig, maaste af fr.
vreux.
Brest (Mangel), yngre (bekvem) Form af Vrist.
Bnd, se byde.
Budding, gjennem T. af e. vuclclinF, opr.: »an inteBtine sillell witlr meat,
zauBaBe« (Pelfe); "<2elt!e: IriBd vutog» He. (Ligl. optaget i Fr.: boullin).
Bue, gd.
(Boge); i de andre Sprog o, som t. Boge-n; Rodform
buz- af boie.
Bug; gd. Buuk. som i Sv., Nst., Plt. (nht. Bauch). Fergerm. bbuz-.
Bugle (paa Skjold), vel ncermest af ptt. Botete; er Eet med Bukkel (f. d.);
g af k. Voxer i D. sammeu med Bule.
bugue (boune), se boie.
bugsere af holl. boez-Beren; f. Voug.
Bugt, Laan af t. Bucht, af biegen.
Buk (Dyr); i T. og Sv. med o (Bock). Findes i Cellist, og er i Germ.
Laan, vel snarest fra Celtist, da det, ifolge ind. bukka-, ikke har fergerm. bb.
bukke (sv. booka, t. bucken) ansees for at indeholde Rodform buz- (af boie
med et Suffix l-n-?>, og en Assimilation til kk.
Bukkel, i Germ. laant fra Romanist (fr. bouele): lat. bueeula Skjoldbutkel,
af bucea Mund. Hos os gjennem T. Se Bugle.
Bul (sv. nu bill), med t. Fem. Bohle, af germ. Rodform bal- (bul-); fer
germ. brlZI-, forn i Z,«^’U^ Blok. .
Bulbider: Plt. Vulleubiiter; Bulle (Tyr)
e. bull. Ifelge nst. 801, isl
boli, er det ene l fecundairt.
buldre, mulig af ptt. bulderen. Cf. baldre, valtre
Bule
sv. bula, plt. Bule, holl. dull. Omlyd i ght. Biule (uu Beule),
a. s. bvlo (uu e. bile). Germ. bul-. Astyd bul- i nst. Bola (Hcevelse). Som
3die Aflyd seer ud nst. baula, (sv. bola, brole), der vel er af Interj: bau!
(Variant til bu!); men ogsaa i de andre kunde l vcere derivativt.
Bulk (Jordklump He)? Er vel -. e. bulk (Krop He); cf. isl. bulKi
(Stibsladning; vel egtl. Balle?). Astyd til Balt, Bjelke?
Bulle
lat. bulla (Capsel, f. Ex. om Segl).
bullen, bulne; i Gd. findes bulne, bolen; nst. bolen; som med Aflyd i For
hold til Bule og til germ. (og got.) baul-i-an oppuste. Turde dog vcere voxet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
