Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Drøn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Bomnia, a. f. Bweken, og fortrcengte en faadan celdre Bencevnelse paa Sevn
oplevelser. (Hvis -rn- kan vcere Suffix, kan tcenkes paa fergerm. clbrau-:
lader lyde, jamrer). sGjcengs Etym.: af «triuzan bedrage^.
Drsn, drene; langt e tyder her paa Laan fra T. (Ht. har nu d for t).
Nst. Dryn, drynja. Got. Sb. <lrunjuB; cf. under Drone. — Drsnnert, vel plt.
(mangler hos Lilbben). I sy. Dial. betyder Drener: Drone og Dronnert.
drsse? I samme Bet. i sy. Dial.; nst. drosa betyder sladre, men Dres:
senfcerdig Person; ptt. Droos, Pl. Droose, er et Skjeldsord bl. A. om „Thiere,
auch wol Kinder, die Eiuem lcistig fallen".
(Cf. ogsaa nst. dreysa: „sele
bort",?).
Drsv for Drob, gd. *Dryp, ifelge gsv. Vb. drypia (illi8la); altsaa af Rod
til dryppe (Betydning da uttar), Form «trui»-.
du, dig, din, gd. thu, thik, thiin; Pronominalrod tir—, forgerm. t—.
due; gd. duge. stemmende med Nabosprog; ght. tugen. Germ. «tug-, med
Astyd claiig- (hvoraf ght. Prces. Sing. taug, nu udfyldt til regelmcessigt Vb.
tangen). Forgerm. clbuglr- «lbauZn- har flere Betydninger (se Datter). — Dyd,
gd. Dyg-d. dygtig, Laan af ptt. duchtig (ii), af Duch-t — gd. Dygd.
Due, gd. Duuve, stemmende med Nabosprog. Germ. «lub- ifelge hl. Taube.
Fergerm. cllrubli- (: T-v?,-: Iste Asp. opgiven) har flere Betydninger (se doven,
dcv, Dnft), bl. a. hvirvle (l-v^«^); Due betyder maaste Tumler, Dylter
(: Tumlen ned for at undgaa Rovfugl)? — Plt.-formet Deminutiv: Dullike,
Dulle (mangler hos Lilbben). (Nst. Dulla, Dulta: liden rund Gjenstand,
inclus. saadant Fruentimmer, kunde have combineret sig hermed).
Duft, hos os vel Laan fra Ht.?, hvor det fer correct streves Tnft. Maa
etymologisk vcere
nst. Duft (Stev), dufta (steve, ryge); sy. «tott Stev, Duft.
-t Suffix; Rod germ. «tub, forgerm. clbubd- (^^,-«3 Rog).
Dug; gd. Dunk, forn i Sy., Nst. Meget gammelt Laan af t. (ncermest
nederlandsk?) duk (det mere lukkede t. u af os opfattet forn u): plt. Dook, holl.
nu «toek (udtalt u), ght. Tuoh, nu Tuch. Ifald det er germ., er fergerm.
Form cllrZz- el. clbvvZz-.
Dugg; forhen ogfaa Dogg forn i Nst. (isl. 0); sy. «tagl:; Stamme claliFw-,
hvori xv bevirkede Omlyd udenfor Sy. Ifelge nt. Dauw, ht. Thau (i Bet.
Dugg), a. s. lleavv (nu e. clexv) er 33 phonetist Udvcext. Germ. <tau-. Forgerm.
clbau-; cf. Fut.
vil lebe, Prces. i>e(/’)».
dukke, dykke, for celdre duge, dyge (Gram. § 92), er maaste, med fy.
«luka, llvka, Laan af plt. dunken, — holl. cluiken, ght. tnuchen, nu tauchen.
Germ. «tuk-. Forgerm. clnuF- (lllixvag-?) ikke fundet. Der er vel tillige Laan
af t. Deriv. ducken?
Dukke; med 0 i Nabosprog (ght. Tocka, nu ncorrect Docke): Knippe,
Varnedukte, m. M. Uoplyst.
dulme — nst. dolma (dese He.) (der blander sig med dum-la), holl. be-llwelmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
