Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - flagre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Blake (Vidiefletning, ..Hitrde, Netz"); hos os Flage i Bet. Vidiefletning, Laag,
m. M. (se Molbech); germ. lIZK-, forgerm. plZg- : lat. pIZZa Net.
flagre indbefatter vel to gd. Ord :
(opr. drive flagevis, som Tesne?)
Hg
(opr. drive som en Isflage? el. svinge som en Laage?). Thi Nst.
har baade flagra (isl. llozra om Snefog) og flakra (streife, fotte; vifte); cf. t.
flackern? Cf. nst. og sy. flaxa. Item: flakke. — ’Fuglen flagrer’, vel for
cf. nst. fla(d)ra (logre), sy. fladdra, ht. flattern.
flak (flad), med sy. llaek, Laan fra T. : nt. vlak, ht. flach ; germ. Rodform
MK- seer ud som den i Isflnge (se Flage). sVist uden Grund lade Nogle ll i
flak staa for tlll ?: Roden vcere forn i got. tKIaclN3 blods.
flakke, gjenfindes i Sy. og Nst. Rod vel som i et af Ordene Flage (tt
lan staa for gk).
Flamme, gjennem T. af lat. llamma.
stane? (i Jydst : staa ud til Siderne); nst. flane betyder : glo; lobe idlinde,
feite. Cf. fr. lianer?
Flanke, gjennem T. af fr. llane.
Flåste ?er gammelt i mange europoeiste Sprog. Et „byzantinst" «p^ackx^
angives; »llaBea. <laiiB l3i«lore cle Beville«.
s„flaske sig", i Gadesproget. betyder maaste egtl. spalte sig tilpas? cf. fy.
Klvlva pa llaBli. nst. kloyva paa Flåst (langs Trceets Aarringe). og flasa (afflise);
t. es will nicht flllschen; desuden : es fluscht nicht, hvilket Sidste siges egtl. at
betyde : det trevler ikke tilpas).
Flause, Laan as t. Flause (Boripiegelung); uoplyst (ikke af flau). sOm af
Flaus, Uldflotte? ?: Blaar i Vinene ?s.
Flekke (By) Laan af t. Flecken i denne Anvendelse. Flek. Plet, er gaaet
af Brug; var indfodt.
flenge; Form som et Causativum, germ. llanz-i-an, som af et „stcerkt" Vb.
llinzan; cf. e. to llinz; nst. og fy. Flingll (tynd Stive), nst. Flunga (Flenge). —
Deriv.: Flenge; ifleng (dette stemmer i Bet. med e. llinz).
flere, flest (cc; i Nst. lyder flest med forkortet e). Rodform tlai-; fergerm.
plai- : n^e/nv
g. lllt. ploirumo. Cf. fuld.
Flest; e forkortet; ligl. i Nst. og Sy.; germ. tlaiBk- : ht. Fleisch. nt. Vleesch,
a. s. tl<kBe (nu forkortet til e. lle8b). Ifolge holl. vleexiz, ljodet, er -K- Suffix,
Rodform altsaa llaiB (fergerm. plai3), Aflyd til Fliis. Flest betydede vel da
opr. : afstaaren Kjedflanke (Flesteside).
flette; nst. fletta (sy. nu Nata); t. flechten („stcertt"). Germ.ll— llt- (:eZZo);
fergerm. pl— Kt- : lat. pleetere; -t- Suffix : cf. plieare, «^«x^v He.; fina (f. d.).
Flid, Laan af plt. Vliit
holl. vlijt, ht. Fleist. „Stoerkt" Vb. a. f. tlitan
(stride), ht. befleisten; germ. llit- llait- Mt-. Fergerm. plaill- plicl- (ti-?), ikke
fundet. — I beflitte, flittig have vi bevaret det fremmede t. derfor forkortet
Vocalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
