Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Folk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Folk; almengerm. Ikke oplyst. — -k vel Suffix. Rod, forgerm. pul-, as
vidtloftig Betydning; cf. lllt. pe-pul-i; po-pul-uz; po-pul-uri; pul-inu;
(Krig); He. Folk betyder vel egtl. Stormcolonne, Herafdeling; Deriv.: fylke,
germ. lulk-i-un, Fylke, Fylking; Snffix -K-, forgerm. -F-, minder om det r
5?«^..«^<,3 Hav, vel egtl. Stoder, Dundrer (cf. 5?«^«, «-«-i^-»); til -«3 (3die
Deel.) stulde i T. svare -er, som nu skulde vere bortfaldet i Sing., og fungere
som Pl.-Endelse; dog findes Pl. Bolker neppe i eldste Ht., er maaste altsaaAnalogidannelse. — Slavisk: „Pnlk Kosakker" He. antages (ifolge k for 3) laant
fra Germ. med Omfetning af F (der opr. mangler i Slavisk) til P. —
tro at kunne regne Folk — vulzuB — *qvulBUB).
Font : lat. <lon8) lont-iB.
>
for; almengerm. Afledt Form : fore, nu lidet anvendt, nndtagen i Com
posita; eldste t. furi, nu fiir; isl. lvri. nst. fyre, fore, sy. lore. Germ. t6r- (lur
lr—); forgerm. pur, pr—: c?«j,«s,
ind. puruß, pru; lat. pro (pru?, prior. He.)
Bruges meget forn Forled, ogfaa übetonet, dette ifer i Laan fra og Efterligning
af T. (hvor det nu übetonet svettes til ver) (Gram. § 99. d.; 74. e.). — for
andre : Plt. voranderen. — forbarme se barmhjertig. — forbause : plt. vor
basen, af basen („unsinnig reden n. handeln"; cf. nst., fy. bafa, tnmle). —
forblsffe : t. verblitffen; vel af ikke gammel Interjection : blaff, bluff; „blaff,.
fiir Hundegebell"; »blul. klunk vun dolle 8lu8en«; «blnll, rude, uppeurs to be
vnteb; u blull i
8
u Bteep beudlund». — forborgen, t. Particip.— Forbund : Plt^
Vorbunt (-des); vi styde Tonen tilbage (undtagen i et Haandverkerudtryk:
„staa i Forbundi"). — forderve : t. verderben; ikke oplyst (horer vel til
darben?). — fordocgtig : verdcichtig. — fordoie : Plt. vordouwen, vordoien —
ht. verdauen, hvis Simplex danen (germ. tbuu-) nu ucorrect strides thauen (to>
ved Attraction til thauen (dugge). — forelsbig : -lopich (0), -lciufig, daniseret. —
„forfjamsket" ; Fjams, fjamfa, samt, med oprindeligere Form, Flams, flamsa
(vimse, fjolle), findes i Nst., flamske i Iydst. — forfengelig, Laan af t. ver
fiinglich („worin man sich verfangen, verwickeln, karm"; Ex. verf. Hoffnung)^
har hos os indoptaget Bet. af faa-fengelig (Lidet opnaaende el. indeholdende),
hvilket derved er gaaet af Brug. — forferde, fordum forfere (Gram. 8 192, e.) :
plt. vorveeren, af Vaare (Gefahr; e. leur). — forgjette : Plt. vorgeten (Gram.
§92); fe gide. — forgjeves : Plt. vorgeve(n)s — ht. vergebens („schenkroeise"). —
forhippet; foreldet er Simpler hibe (tragte) — nst. hiipa (orkeslost hige), med
hipen, hippen (ivrig efter). — forjette af ja. — forkert t. Particip, af kehren. —
forknyt; egtl. knyttet, hvis gamle Form var knytt; Compositum foranlediget af
plt. vorknutten (it?). — forkrenkelig : krenke : krank. — forlange t. verlangen^
t. Etymologer tvivle, om de stulle henfore det til laug el. til gelingen. —
forleden fe lide. — forlegen : t. verlegen, modsat gelegen, af liegen. — forlibe,
forlibt, rent t. — forlise : holl. verliexen — ht. verlieren; germ. liuß- I»u8
–-li>8-; se los. — Forlov : Plt. Vorloof; germ. lund-; fe love. — forlove : Plt^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
