Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - fortreffelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
om Taa paa Foden. — fortreffelig se treffe. — fortro sig til : Gjengivelse af
vertrauen; ligl. fortrolig af vertraulich. — fortryde; gd. thryte — sy. tryta,
nst. triota, isl. tnrMu (slippe op); plt. vordreeten (hvilket vi have gjengivet
med fortryde), ht. verdriehen; Germ. tbriut- tbruut- tbrut-, Plage, opr. stode;
forgerm. traud- trud- : lat. trudere stode. — Fortred (Gram. § 192) : plt»
Vordreet, Rodform. tbriut- (af foreg.) (men ht. Verdruh, Rodform. tbrut-)Daniseret ved t for plt. d. — fortsie, fortouge (fe Molbech) : plt. vortogen,
vortoien. — forlorne : plt. vortornen (o); ht. -zitrnen. Zorn; Rod troligvis
som i tere, zehren, zerren, e. teur. — forvalte: verwalten (watten —d. volde). —
forvandle : verwandeln, af wenden, winden. — forvanske se vanske. — for
viltret: verwildert. — forvirre : verwirren (Nogle antage
at staa for
xvilß-, cf. verre, e. >vor3e).— forvittre: verwittern, der maa komme af Netter. —
forvorpen : Plt. Particip (forkastet). — forvoven : verwogen, der findes for
herwegen :misveiet; hos os attraherer af vove (af samme Rod) (i Sy. lorvazen
og olorvuzen, ensbetydende). — Foreldre, opr., som plt. Vorelderen, Forfedre;
Di have endret Betydning og flyttet Tonen. — forere : voreeren, verehren
<hedre).
fordre : t. fordern af vorder.
Forelle, fra T., hvor det har samme anomale Betoning; Deminutiv til et
gt. Vorhen, hvormed sammenstilles
broget.
Fork : lat. lureu, gjennem T.
Form : lat. lorina. gjennem T.
forrige : voriger, af vor.
forske : ht. forfchen; menes at indeholde Rod lorb- (Variant af den i
fragen), forgerm. purk-, lat. pore-, der antages for Rod i po3eere (fordre).
Forst : t. Forst, af et romanistt loreBti3, fr. nu loret, af lat. lori3 ude;
»loriB, bor 3de, e. u d. non eloB : loreBtiB eBt übi 3unt lerN non ineluBu?; pureuB
übi Bunt ler»? inelu8«;».
fort : t. fort; Derivatum til vor; germ. lsr-tb.
Fort : fr. lort : lat. lortiB sterk, fast.
Fos opr. Fors; ikke oplyst; hvis s er Suffir, kan Rod vere forn i fare.
Foster, gd. Fooster, som i Nst., Sy. Rod lod- som i sode; 3 maaste
phonetistt ndviklet, nemlig hvis Leddene ere lud-tr-. — (Fostbroder; literair
Fornyelse; isl. skrives loBtbrodir, uden r; Fosterbroder, som i Nst. og i eldre
D., er dog correctere).
fra; gd. ogsaa fran; ligl. sy. lran. Cf. e. lrorn, got. lrum. med Bet. fra
(formelt ens med gd. fram, nu frem). Maaste omfattes, ved prepositionel An
vendelse, m til n, der senere faldt bort ? Rodform lr— anfort under for. I
Got. findes lra- som Prefix; altsaa kunde et fra uden -n have existeret fra
forst af i D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
