Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hind ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Hind; almengerm.; -d Suffix? cf. Genitiv -«««.«F.o?, Nom. –«««5 (Fem.),
Hjort. — Himbcer, Hindbcer horer vel herhen.
Hinde, gd. Hinne, — sy. Kinna; nn maaste af mn; cf. nst. Hiim (Hinde) ;
isl. Kimng. Simplex mulig tilstede i Hi (Hinde) i celdre D. (dog kunde heri
-d tcenkes bortfaldet; cf. under Hi). Germ. Kism)-; cf. xet.««t?, ligger.
hindre; almengerm.; af det nu i D., Sy., Nst. tabte Comparativ-Adj.
Uhindre (ht. hintere; dog hindern). Rodform Km- ->- Comp. Suf. -dar- —
-7VL- (som i
Horer vel til Pronominalrod K—.
Hingst, maaste Laan af t. Hengist, Hengst, Hingest, Hinxt. Trods Form
med i antages Omlyd af germ. ». Kan i Gt. betyde „Wagebalken eines Zieh
brunnens"; er dette celdre Betydning, ledes man til Rod Kanz- (forn i hcenge);
er Hest celdre Bet., maa soges en anden Rod
x«v«^.k« klinger, Deriv. af
Rod kan-, forn i lat. eann fynger;?; Vrinsteren?). Cf. Hest.
hinke; i nuvcerende D. vel laant fra T. Dog haves nst. hinkra (halte),
samt isl. Kinka gaa slcebende, Kink-r Nolen; ogsaa plt. hinken kan betyde „sich
zuritckziehen, nicht voran wollen". Mulig altsaa Klnz-, Aflyd til Kanz- (som i
Hcenge), med Suffix -k- ? Alm. henvifes til ind. kkanz- halte.
Hip som Hap (i Nst. ogfaa Hipp um Happ); Hap betyder Lykketref, forn
z E. og Isl.; nst. happna feg (ofte indtreffe). Hip er da blot legende Variant.
literairt Laan fra isl. Literatur; best. med Hyrde, Hjord)
Hirschflinger, rent t. — Hirse ligl. ; ikke oplyst.
hisse : nt. hissen, hisen; cf. heife.
hisset, hist, af Pron. hin (som af et gd. hins Wegs at?).
hitte (fordum Ipf. ligl. hitte) – nst., sy. hitta (e. Kit fra D.?). Gis
ningen : germ. KintK-tan, af germ. (og got.) KintKan — fy. Kinna (naa He.), er
Hoist usikker.
„hive" (kaste), i Pobelfprog, — nst. huva, turde vcere Somandslaan
(med forfalsket Anvendelse) af e. Keave hceve; — hvorimod „hive", aande be
svcerligt, kunde vcere et andet Ord; fe under hikke.
jålte", islandiferende literair Fornyelfe af celdre d. Hjelte — e. Kilt,
isl. kMlt; ght. Fem. Helze. Germ. KNt- (e); feer ud som Aflyd bl. A. til Holt;
man har sammenstillet det med
Gren).
Hjeile, jydst, af Hede-Lo (Brokfugl).
Hjelm, engang Hialm; ia af e : t. Helm; -m Suffix til Rodform Kei-, fe
hcele (stjule, dcekke). Hjelm i Nst. betyder bl. A. „tynd Hinde, Farvebelceg". —
Gt andet, nu i D. tabt, (Helm :) Hialm : Hjelm (Stang), vel med Aflyd til
Halm, er anfort under Hellebarde; hertil horer mulig Plantenavnet Hjelme?
hjelpe; i Gd. Preet. halp hulpe hulpen; Prcef. engang hialpe : ia af e,
som i nt. helpen, ht. helfen. Germ. Keiv- (<) Kalv- Ki.lv- (0) er neppe primair
Rod; et forgerm. kald- er ikke fundet; antages -K- for Suffix, bliver Rod
kal- (dcekke) tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
