Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hose ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
der skulde hedt Håas hos os, eller forkortet: has, og passer daarligere baade
phonetistt, og iscer i Betydnings.
Hose; almengerm.; findes ogsaa i Cellist med n-; altsaa laant fra en af
Siderne; hvis det er germanifit, da bliver Rodform liilB, fergerm. K» 8(cf. cZ3a?
Futeral?).
hoste (oo); ht. huslen; a. s. Sb. lixvoBta. Germ. li>vc>B-t. Forgerm. y»8-;
ind. KZB- hoste. Cf. hvcese.
hov! primairt Lydsignal.
Hov- maaste i nogle Composita Rest af det forceldede d. Hov (se Hof). —
Hovmester : plt. Hovemester. — hovere, Hoveri, se Hof.
Hov (paa Hest), gd. Hoov; ht. Hus. Germ. Iwt’-. Forgerm. KZv-. Ind.
cavna, Hov, har 3.
x»^?, Haandtag, Skaft; dette horer til Roden Kav i
lat. cavio^. — Hov (lavtstaaende Kar; se Molbech), er vel Eet med nst. Hoov :
Fodstykke, Ring, under Kop, Skaal Ho. (opfattet forn Hestehov).
Hoved(e) — ust. Hovud (isl. o), sy. fordum Hovud, Havud (nu nulvucl).
Modsvarer lat. eao-ut (Rod som i cavio). Rodform Kaun-, som i got. liauuitK,
ht. Hllupt, nt. Hoovet, a. s. nealocl (nu e. neacl), divergerer phonetistt aldeles,
og tor dog vel ikke stilles fra; maa vel vcere celdgammel Forvanskning (i
Varnetale?). Herom stor Uenighed. Nogle opstille forgerm. Kudn- Kauulr- (cf.
cretensist xv^^, Hoved), og maa da antage nab- for Forvanskning, eller for übe
slegtet. — o i Hovding, Hsvedsmand, (Kvceg)hoved, forhen Hovde, forn det
endnu lyder som Skjeldsord, og i det gamle Hevde (Odde) samt at hevde
(halshugge), kunde tcenkes at staa for celdre au, men ogsaa som modificeret
Omlyd af a paa Grund af selgende i (^Hevdhi) (maaste dog tildels under
støttet fra Plt., hvor oo i Udtalen Hoovet er Omlyd af 00, af au). — hoved
kulds indeholder Hovedets Navn to Gange; se kuld-.
hoven, celdre Particift af hceve (ligesaa i Nst.), for endnu Eldre *haven. —
at hovne.
Hovmod, Laan af plt. Hoomoot - ht. Hochmuth.
hu!, primairt Lydsignal.
Hv; gd. Hng, som i Nst.; sy. nu naz. Germ. (og got.) nug-; fergerm.
suarest KuZlr- <kc,K-?>, — Vb. at hue (gd. huge); huste, gd. hug-se; ihukomme,
med Hukommelse; husvale. — Se hygge, hyggelig.
Hud; almengerm.; germ. nucl- (ght. Huut, nu Haut; a. s. med Omlyd
l^ll, nn e. niclc); fergerm. Kiicln- eller Kut,-; cf. lat. oii-ti-8 Hud.
Hue, gd. Huuve — nst. (samt sy.) Hnuva; ifelge ght. Huube, nn Haube,
er germ. Form liub-n-(n)-; fergerm. snarest Kunlr-; cf. det under Hoved citerede
hugge (aabent u — lukket o, Gram. §60); gd. hogge hiog hoggeu; bagved
dette ligger et langt celdre haggwa, hvori w har bevirket Omlyd af a til o
(isl. o). nag^v- er, ifolge t. hanen, gt. honwen, a. s. dea^van, opstaaet af et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
