Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kudsk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Kudst, forhen Kudster af t. Kutscher. Kudst er egtl. Vogn : t. Kutsche,
der, med fr. eoene, He., stal vcere et ungarsk Ord.
kue, gd.
nst., sy. tuuva; e. eow (fra D. ?); (ist. KuBa; 8 Tilvcext?).
Fergerm. 8«’.
Kuf (Fartei) : Plt. Kust (Brem. W.), holl. Koll; ikke oplyst.
Kugle, forheu Kugel, Laan af ht. Kugel (Fem.); ut. Kogel (Mase.); vel af
lat. eucullu3 Hcette, Bceger, m. M.? eller cellist? cf. e. eucl^l : >W. e«Bail,
6ael. H lr. euiBe»l«. (Nst., sy. Kuula er übeslegtet).
Kukkuk, Primairt Onomatop.; Deriv : kukke.
kuk(k)elure findes i Plt., hvor vi vel have laant det fra, og i Nst.; nst.
Kukkelur betyder Sneglehus.
Kul (luttet o); almengerm.; i T. nu tun Fem.; Germ. Kol- <u); fergerm.
821- <8»r-, 8"5l-N. Efter Nogle med Aflyd til Kal-, Roden i told,?
Kuld (Unger), gd. Mase. Kol(l) Kul(l); sy. Kull; det sidste l er assimilere!
6. tn el. n; i Nst. hedder det Kul-d : Lag af 2Eg i Rede, Kuld Unger, Deri
vatum af nst. Kuula ft: Kule) i Bet. Rede med 3Eg.
kuldkaste, omtuld, hovedtulds, kuldet el. kullet, af fordums Kul(l) (o):
Hei, Top, Isse; sy. Kull og Kulle; nst. Koll; a. s. eol<I) : Hjelm, Hei. Kunde
for Formens Skyld vcere Laan af lat. eolliB, hvad efter Ordets geographiste
Udbredelse er heist usandsynligt. Er det indfedt, da er germ. Rodform KolKul-. 2det I (llssimileret?) Suffix; fergerm. da 8»l- som i lat. 8«lea Hjelm.
Kulde og Kuld; begge Former ligl. norske; Rodform Kul-, Aflyd til Kal
(se told), med Suffix.
Kule (uu) — nst. (med isl.) og sy. Kuula, plt. og ght. Kuule; herhen
herer (med Omlyd) ght. Kiule, nu Keule; Bel. : rund Tingest, hul Tingest
(bl. A. i Nst. Fuglerede). Aflyd i t. Kiel, hvorom se under Kjel (der er übe
slegtet). — Compos. : kul(e)grave.
kule (blcese), Kule, Kuling; ligl. nst. Kul (kold Vind), kula; vistnot Aflyd
af K2l-. Rod i told.
Kuller (Fist), Pl. as nu forsemt Sing. Kolle, Kulle; hedder i ust. Kolga,
af Vb. kolga (svcerte med Kul); sy. KolM-, (opfattedes altsaa som : Kulspette).
Kuller (hos Heste), gjennem l. Koller af enolera (?: Galdefyge).
Kumme (og Spelkum), Laan af plt. (og ht. Dial.) Kumme, holl. Kom;
a. s. eumn Kornmaal; phonetist udvidet : ht. Kumpf. Vistnok i Germ. Laan
og cendret Brug af et romanistt Ord : eumba, gfr. eombe (Dal, Vergkessel).
Kummen i Germ. af lat. euminum : xv«ivt„>.
Kummer, Laan af t. Kummer, gt. Kumber (Grus, Belcesselse, Vesvcer),
der, som e. <en)eumber, stammer fra Romanist : fr. <en)eomurer, He., med r af
I : lat. cumulu3. — Deriv. : bekymre. — sNogle ville hcevde Ordet som ger
manistt, og ty til fergerm. B^w i
He.).
kun ): ittun af ikte uden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
