Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
laclcla). I Got., celdste T., A. S., Isl. med lii- : germ. lrla6an Irlucl. Fer
germ. Klaclti- (synes at gjenfiudes i Slavist). Ht. har her -d- for reglm. -t- :
laden lud, sammenvoxet med et andet laden (einladen : germ. Intb-, isl. la<ia).
— Deriv. : Lade („svagt" Fem , iT. die Lade) (Boglade er laant fra T. :
der Laden, som t. Etymologer henfore til en anden Rod, med die Latte og
e. l2tl>). Lad (Dreie- He.). Lces, gd. Las(s); Vocalen har lempet sig efter
Vbt. lcesse, germ. nlaßßi2n af lrl»6-ti2n. Lcest — nst. Lest; samme it. Form :
Last (Bebyrdelse; ogsaa : lcegge til L. : znr L.; bos os attraberet as Last :
Feil).
Lag, Laug, Lager, se ligge.
Lage, gd. *Late som i Sy., Nst., Plt.; Vcedste der stal lcette, sive ind?
Kan ikte skjelnes fra plt. Late, ht. Lache (Vandpyt): „Ursprung dnntel", idet
baade Henferelse til leet og Laan af lat. laeu3 benegtes.
Lagen, gd.
ifolge nst., sy. Lakan (gust. tillige Lak; item nst. Lake :
Flig), plt. Laken (indtrcengt i Ht. for ght. Lachen). Ugermanistl? el. af Rod
som lcek? (da egtl. : Filtreringsdug, Svedetlcede?).
Lak, gjennem T. ; »perBi2n, trom Ban3krit«.
lakke ?; ligl. nst. latta (gaa, trippe, hoppe paa een Fod); i Sy. lacka :
fiyde draabevis (?: lcette). I Nst. et lata : „gaa og drage sig"; i sy. Dial. et
laka : ftyde smaat ft: lcette). I Nst. Latt : „Fcestepunct paa Kjedeltrog", med
takta : fccste (op el. ned). Vansteligt at bedomme.
lakkelos : Lak (Feil), sy. laek. er vel Laan af Plt. Lak; Rod vel som i lcek
(altsaa egtl. Feil ved Kar o. L. ?). Plt. laten : sy. belacka (dadle).
lalle, Onomatopoieticon.
lam; almengerm.; germ. og forgerm. lam-. Gjenfindes i Slavist.
Lam (mm); almengerm.; germ. lamb- (som endnu i Nst.); fergerm. lam bli-,
om i Bet. brcege? (cf. ind. rambli-, lamblr- lyde).
Lampe gjennem T. fra Romanist af
Land, almengerm.; forgerm. lanclll-.
Lan(d)se, gjennem T. fra Romanist, af lat. lancea, „erst von Lucull ein
gefiihrt" :
lang, almengerm.; Rod som i t. gelingen -lang -lungen. Cf. lat. lonBU3,
ind. Rod I2NBN- tomme afsted. — Deriv. : lange, forlange (fra T.),
lcenge, lcenges, forlcenge (germ. lanB-i-2nl, Lcenge, Lcengde (gd. som i
Nst. : Leng-d); vel og Lange (Fist).
sLa(n)terne, af lat. lanterna, af
Lap (PP), almengerm.; Omlyd i Vrelep, nst. Lepp; ht. Lappen (pp for Pf).
Egtl. slapt hcengende? cf. Lab(b), labe, laber. T. Lappe, Laffe, lappisch, Laps
(ugenert Formation) ere vel beslegtede.
Låring (svag Vind)?; Rietz angiver Larring fra Baahuslen; cf. nst. larra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
