Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
flere Muligheder s„junggrammatist" Henferelse til lyve, s. d., er idetheieste en
af disfe Muligheder; den „bevises" eller „paavises", efter nyeste Godttjebs
methode, ved blot at opstille et „indoeuropceist lußbn».). Kunde tcentes opstaaet
directe af en Interjection.
Lom (Fugl) nst. Loom. Germ. lom-? Eller extraheret af eulumbuB?
Lom paa Aare (nu lidet tjendt); ogsaa nst.; isl. nlumm-r.
Lomme ?; — nst. Lumma; mon spottende Betegnelse som opvarmet Sted?
cf. nst. lum, lidt varm, Lumme, varm Luftstrem; der angives et isl. luma
„holde i Skjul" (findes ikte hos Fritzner).
Loppe ?; ligl. fv., nst. Loppa, a. s. loppe; o og germ. pp indeholde flere
Muligheder.
Los (ss), Laan af plt. Loss — ht. Luchs; -s Suffix; sv. Io; germ. lun
af lunn-; fergerm. lunk- :
Se Lux.
los (ss), at losse; Laan af nt. loss, losfen; ht. nu loschen. „Heimat u.
Vorgeschichte dunkel" (hvormed Sammenhceng med t. los, ?: les, vel afvises).
ss for sch? : „de Schapen will nig loschen : die Pfanne will den Kuchen nicht
loslassen" (Brem. Wb.). Ght. loschen betyder ligge skjult. Cf. leste? Cf. t.
lafch (slåp)?
Lo st i kle (Plante), som Levstikke : leviBtieum daniseret.
en Lov (Bestemmelse) se under ligge.
Lov (Forlov; Ros), love (tilsige; rose; i Poesi elste); sv., nst. Lov, lova;
e. love elste; ifelge ht. Lob, loben, geloben er germ. Rodform lub-. — Lsfte,
Laan af plt. Lovede, Lofte (o) — ht. Gellibde. — ’Paa Tro og Love’ af plt.
Loove — ht. Glaube (auf Treu n. Glauben); famme Form laub- i Orlov (s. d.),
hvis af plt. Or-Loof — ht. Urlaub, og i e. be-lieve. — Rodform liub- (cf. sv.
iMt, ht. lieb. Ho.) i D. nu tun i de laante Liebhaber, liflig, lefle (s. d.). —
Fergerm. laubb- lunn-; cf. lat. lunet (lyster; celdre Form end libet>.
Lu(v) ?; — Mase. sv. lut, nst. Luuv, med Adj. lunv : nedhcengende (se
Ross); Aasen angiver et Ntr. Luv : „Noget Vedhceugende", med Vb. luva, og
henviser til Lav (Mos), lava (dingle) som med formentlig indbyrdes Aflyd,
hvormed dog uu bliver uforeneligt. Derivatum er vel Lue, nst. Luva (Hue). —
Sy., nst. Lugg (Haartot), hidherende? sfergerm. luk-n-?). Sy. lucick (Luv)
tan here til lodden. — Sv., nst. Fem. Lo (Luv) congruerer med nst. Fem. Lo
(Engstette), cf. gt. Masc. og Ntr. Looh (Krat), germ. laub-, — lat. InueuB,
lucuB Lund, af lueere; se under Loft. — sMon Luv da af germ. lut-?, forgerm.
lup- abnormt for luk-, Aflyd til lauk- og luk-, lyfe; ?; Bet. : lys Plads :
Smaavegetation : Loddenhed;? Cf. under Ulv).
Lud ?; gd. *Luut som i Sv., Nst. — Gt. : Loo (Genit. Loowes), nu ht.
Lohe, holl. looi; „Ursprung nnbetannt"; »oolBpronB onbekenci». sßod lau-,
lu-; oplose? el. vaste?).
lude ; gd. ’^luute loet lute luten; sv., nst. luuta. Germ. lut- (Nut-) laut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
