Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Læge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
staller for lab»8- (b og 8 af fergerm. K). og mulig samme Ord som Lceg; 8 da
fordoblet hos os.
kunde tcenkes paa nt. Leie : Skifer o. L., og den
alm. Udvcext 88 foran Suffix -i- hos os).
lcedske se leste. — et Lceg, Lcegd, lcegge, se ligge.
Lcege, lcrge, gd. Lcecete, lcecete; a. s. Sb. lZeee; celdste ht. Laachi; got. Sb.
leKi-8. Germ. l2k-. Gjenfindes med K i Slavist, er altsaa laant fra en af
Siderne, eller fra samme 3die. Et germ. l2k- kunde vel betegne Draabetceller :
lekan se lcek.
Lcegte (e) ? uoplyst. Consonantforhold i Germ. aldeles abnormt : sv. iakt
sattraheret til laktare i Bet. Brcedestillads,?); men t. Latte (ogsaa ht.) , a. s.
lNtta (nn e. latb); item d. Lcetter Paa Vogn. Ogsaa romanistt: fr. latte, it.
latt»; samt celtistt : tymrist llatb Stang.
lcek (rettere e) er vel Laan af nt. let (ligl. laant til Ht. : leck), da et gd.
*lek vilde blevet til lceg (medmindre Gram. § 92 kunde anvendes her). Vb.
leka lak (dryppe) er bevaret i Nst. Germ. lek- (i) I2K- l2k-; Adjectivet af
Formen lek- (ikte Omlyd). Forgerm. I«8- (cf.
stap,?; lat. Iaxu8?). —
Deriv.: at Icekke, vel af nt. lecken, germ. I2K-i-an. — sUvedtommende : t. lecken:
stikte; t. lecken : sparke).
loene, Laan af t. lehnen; ght. lenen, linen (holl. nu leunenj, a. s. nlinian
(nu e. lean); nst. lina. Germ. nli-n-; fergerm. Kli- : x>i.lv« lcener,
Stige;
lat. in-elinare, elivuB, He. Se et Led, Li.
Lcenke (bedre med e); gd. *Lent(e); sv. lank; nst. Lekt (Led; Kjede) og
Lekkja (Kjede); t. Gelenk, lenken; a. s. nlenee (e. nu link), isl. nIeKK-r. Germ.
blank-; fergerm. elanB-.
lcere (gd. Prcet. lcecerde lcecerd; cf. Gram. Z 178. a.>; almengerm. (Vbt. nu
tabt i E. ; Sb. loro>; germ. (og got.) laiB-i-an, egtl. bringe til at gaa frem (i
T. e af ai; hos os 2 med Omlyd »?, da her neppe er laant fra T-). Inchoativet
liB-nan, t. ternen, mangler hos os. Germ. lis- lais- 1,3- : gaa, (er)fare (got.
Prcet. laiB : har erfaret, veed). Cf. Lest, Lise, List, (Laar?); t. Geleise. - Sb.
Lcere, vel fra T.
Lces, lcesfe, Loe st, se lade.
lcese; nu tabt i E.; ellers almengerm.; opr. Bet. : samle. Germ. leB- (>)
123- 128-. Gjenfindes i Lithanist. — Deriv. : den hellige Lcest (— isl. leBt og
leBt-r>.
lobe; gd. leepe; nst. laupa, isl. tilaupa; almengerm. (e. nu leap). Germ.
Irlaup-. Fergerm. lllaub- übetjendt. — Deriv. Lobe (Ostelebe) — nst. Leype, isl.
lrlevpi-r. Fra T. : vidtloftig : Plt. wiit-looftich (00); lobst : Plt. loopsch (Sb).
Lsd (Farve); gd. Lyt, Lit. Germ. ’«’lit-, se under lede (soge).
Lodeko ? Der anfores et Vb. le(d)e, i sydsv. Dial. lea : v,Ba teeken till
Bnar Kaltninß: ba jutret He. uppßvall<la. — I Nst. anferes loa („der forudscetter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
