Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - mage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
153
Masc.). Hører vel sammen med nsk. Ntr. Ma(d) : Fiskeyngel, Saugspaaner
(Madsild : Smaasild), der vel er germ. mătha-. [Om opr. Afskrab ? cf. Rod
ma skjære, høste ? : «-««-», mähen, die Mahd; lat. me-t-ere)
(„Kalde En Mads" ɔ: dum; plt. Phrase : Matz, M. Pump; ?: Matthias).
mage (tilpasse, parre, lave, gjere), -mager (Sto-m. He.); Mag, Umag(e),
magelig (Plt. mlltelit); Mage (Egtem. Ho.) (til hvilket sidste horer mag el es,
vel og Mag es lifte); gd.
Mak He.; fy. og nst. maka, Mak He.; plt.
maken, ht. machen; e. make, malen. Vbt. maaste hos os gjenoplivet ved t.
Indflydelse? Ligefremme Laan fra T. : makke. Makker, Gemak. Germ. mak-.
Fergerm. M.ZB- ikte fundet i samme Bet.
fra Bet. anstrenge i
/lo^e«?, /lo^<?s er tcentelig).
mager; almengerm.; vistnot meget gammelt Laan fra Romanist : it. mazro
(e. meaB>e stutter sig til fr. mai^re), af lat. maeer; da 3 i Lat. bortfalder i
Forlyd foran m, er der Mulighed for Antagelse as forgerm. Rod 3maK-, samme
som i small (s. d.).
der benegte Laan, antage i mager germ. 8 af fer
germ. K).
Magt, mægtig, Laan af t. Macht, mächtig, af Rod til mag, mögen. Have
tidligt fortrængt de indfodte *Maatt, *mattig (Assimilation som i maatte).
Mai, i Germ. fra Latin. — ’at maie sig ud’ : nemlig til Maifest.
(Mais : »Bpan. : W. Inclian maniB, in tne lanBuaBe ot llavti»).
male (knuse); gd. Preet. *mool malen, som i Nst. og Gt. (ght. muol).
Mangler i E. Germ. mal- mol-, Forgerm. mal-. Gjenfindes i lat. molere,
mola (og i Slavist og Cellist). Grcest har abnormt mut- : «v^, men ««^-«xoz
blod. — Compos. : Malstrem. - Se Melle, Mel, Mel, Muld, Malm (mild ?)
male <pinBere), med sy. og nst. maala, Laan af t. malen (gt. aa), Derivatum
af t. Mal : Punct, Plet, Mcerte (plette, mcerte), samme Ord som vore : Maal,
maale. (Mal har absorberer gt. Meil : Muttermal, — got. mail, e. mole, der
maaste har (eldgammel Vocalisation af en Confonant, som Baum; cf. maeula?).
malle se Melk.
Malle, gjennem Plt. Mallie, af fr. maille, af lat. maeula (Maste i Tei).
Malle (Fist) ? Sy. m»I. Mase., pl. -ar (ganske som mal : Mol).
Malm; ligl. sy. og nst.; -m er Suffix; Rod som i male (knuse); Bet.
opr. Grus, Sand (cf. Malmo ?: Malmhoie), som ved got. ma!-ma, gt. Mel-m
(Aflyd, ikke Omlyd); zer-mal-men.
Malt; almengerm. (ht. Matz, med ght. Adj. matz : weich, schlaff). . Antages
at hore sammen med et germ. „stcertt" Vb. meltan malt mullanaB, der endnu
findes i E. (fordum stcertt; endnu molten), — smelte; d. mcelte, nst. melta
er Deuominativum.
Malurt se Mel.
MllMll, vidtndbredt primairt Lydsignal.
Mund, gd. Man(u) ; almengerm. Germ. m2n-n-, med et assimileret Suffix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
