Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Meierske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
157
(nu e. mow). Germ. og forgerm. m- : «««-a, meier. Lat. metere tan vcere
Derivatum af denne Rod.
Meierske, Laan af plt. Meiersche 3: Forstanderinde, Fem. til t. Meier —
fr. maire, e. mavor. as lat. major <<1«mu8).
Hos os indskrenket til : For
standerinde for Melkestue He. Deraf Meieri.
Meise. Laan af ht. Meise — nt. Mees, nst. Meis. D. Form vilde være
Mes (cc). Ikke oplyst. (Cf. nst. Meis : Kurv; ynkelig Person). Se Musvit.
Meisel, Laan af ht. Meitzel — nst. Meitet, af den under mede anforte Rod
germ. mait-.
Mel; gd. Miæl, vel paavirket af gt. Mel; ia, iæ af germ. e; i Sv. og
Nsk. Omlyd : Mjel, bevirket af følgende >v (u) (Gram. § 88); germ. mel-wa
(Aflyd til male); gt. Melo, Genitiv Melwes.
Meld(e) (Plante); nst. Meldestokk; t. Melde, „duntler Abstammung ... gr.
Mlniv, flir u^tT-ov?».
melde, Laan af t. melden (opr. forraade). Germ. vel miltli- (e). Ikke
oplyst videre.
Melk, gd. Mialk, Miælk. neppe upaavirket af plt. Melk
ht. Milch; ia,
iæ af germ. e (i); i Sv. og Nsk. Mjølk. Ght. melchen malch gemolchen. D.
malke (i Gd. findes molke), nst. (tildels) malka, -t synes at være Suffix; cf.
ældste ht. Miluh, got. mil-uK-s Melk, nsk. mjel-ta (malke). Forgerm. mal-g- (r) :
«-««^-«,v malke, lat. mulgere.
(i)mellem, opr. Dativ Pl. (Gram. s 177. b.) Millum; et Sb. med -l-,
af mid- (f. d.).
men, Sammensmeltning af gd. meden (se medens under med) og plt.
men, man (ausgenommen; sondern, aber), der vel er contraheret af : ne wenn
(ikke naar; som holl. maar, — ht. nur, af ne ware
es sei denn).
Men (cc) (Skade) med Mened, formene (hindre); nsk. og ht. Mein.
Germ. og førgerm. main-, hvori -n- er Suffix; cf. nst. mei-da (beskadige),
mei-ta (se Med, mede); primair Rod mai- i Bet. formindste.
mene (formene, tcenke), Laan af nt. meenen — ht. meinen (betydede
fordum ogsaa ynde). Germ. og fergerm. main-, snarest Eet med det i lat.
moenia, munire (befceste; se Mede); formelt eens med det i Men, menig He.,
og i e. moan klage. Flere Tankeexperimenter ere forfegte.
menig, Menighed, gemen, Laan af plt. geme(i)n, Me(i)niche(i)t, He.;
Germ. og forgerm. main- som i eom-mi,n-iB, lithauist maina-s Vexling, He.;
primair Rod mai-, som i «01-n^ Vexling; maa vcere samme som i Men (tåge
fra Eet, for at lcegge til Andet).
Menneske, opr. Fem. som sy. menniBka, nst. Menneskja, hvorimod gt. Mensche
(substantiv eret Adj.) er Mase. Derivatum til Maud (s. d.).
mere, mest (mer var opr. Adverbium); almengerm.; i got. ma-jza, ma-ißt-8
(Adv. ma-i8) sees Roden i Form af ma-. Som i lat. major maa kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
