Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mynde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Mynde, gd.
Germ. maixv- ?
spinkel Hund; nst. mjo, mjaa smekker, boielig.
myndig. Myndling, Formynder, Laan af plt. mundich, Mundele. Vor
munder (ii) og ht. Mitndling (plt. „Mundelinge : Vormundschaft?"), Derivata
af die Mund (Beskyttelse, opr. Haand), hvori -d vel er Suffix, og Rod mun
da — fergerm. m»n- som i lat. manuB Haand.
Mynte (Kruse-, Peber-) gjennem plt. Minte (ht. nu Miinze, Minze) af
lat. mentba af «<vFa.
myrde se Mord.
Myre, med sv. mvra, plt. Miere (e. mire vel fra D.), af Rodform germ.
miur-; Aflyd i nst. Maur (Myre); Aflyd mur- se under mer, Morild, Emmer.
Rodens Gruudbetydning : Vrimlen. — Uvedkommende : Myrejern, -malm,
se Mose.
Myrte, gjennem T., af mvrtuB, «vonix, — My se ost (Valleost) er nst.,
— sv. meBoBt (germ. mlB-). — Mythe : «v^o^. — Mytteri, gjennem T.
fra Romanist, forn fr. emeute, it. ammutiuare, der henfores til lat. mota,
Particip Fem. af movere. Cf. dog under mut?
Myste (Myssite) (Plante); nst. Myfl(a), med Myste, Muske (Duft), Must
(Stev, Stevregn).
mcrgle, Laan af plt. metelen; ligl. laant til Ht. : miiteln; „zu maten,
machen" (i Bet. drive Forretning).
Holl. makelen : >lreciuent»tivum v»n
maken».
mcegte, mcegtig, fe Magt. — Mcele, mcele, se Maal. — mcelte af
Malt. — Mcengde fe mangen. — Mcerke, mcerke (e) se Mark; en Mcerke
(e; Plante); plt. Merk (Mase.), samme Rod? let. for *Madrit : Engtonge?, el.
for *Madwreke : Madikefordriver ?). — mceske se Mast. — -m cessig, ht.
(af das Matz), cf. Maade. — mcet (e), fe Mad.
mcenge (bedre med e), med nst. mengja, Laan af t. mengen; cf. e. amonB>
minB>e> a. s. ma5NB-n-2n blande, He.; plt. Manger (Krcemmer; cf. Kjed
mangergade); «eldgammelt germ. Laan (cf. tjebe) af lat. manzo Krcemmer,
(Ombytter), ma»BanuB, mai>B-on-are, He.; i Germ. Attraction til mange, og
frugtbar Derivation. sOrdene tunne neppe stilles i to Hold. T. Lingvister
anse dem for germ.).
Mcer – nst. Merr (Hoppe), sv. marr, e. mare, ght. Merhe (nu Mcihre);
germ. marbia, hvis Simplex mark-, Hest, indeholdes i Marschal (s. d.). Fer
germ. mark-, „llls altceltisch von Pausanias bezengt"; »lriBb 2n<l (^2el. mare :
borBe».
MceSlinger (e), vistnok Laan af plt. Maselen, Meselen. Ht. Masern, der
af t. Lingvister regnes for Eet med Maser „knorriger Auswuchs am Ahorn".
Rod seer ud som i mase.
Mo — nst. Mey, got. maxvi, Gen. mnu)oß. Ifelge t. Magd, got. MNBU-8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
