Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Plade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
e. peevißb; onomatop. — Plade : plt. Plate, ht. Platte (: Plattenslager),
fr. Adj. Fem. plate; sammes Mase., gj. T. : plat ; i Romanist Laan, maaste
fra Grcest :
af hvis Fem.
kom lat. platea stad Plads, Gade,
deraf fr. plaee, t. Platz : d. Plads. — pludre, Pludder (j), item pladste,
Pladst (j). vel fra T. (pladderen, platschen), hvor et naturlig! Onomatopoietikon
reproduceredes; samme sees i
Vcede,
vaad (vilde germ. blevet
til tlat-, cf. stad ? egtl. vandret?). — plaffe (j), af Interj, plaff, Variant til
paff. — Plag (gg) (ung Hest); cmferes i Nordfristst, og i sydsv. Dial., og der
som Ntr. og Mase.; vel da Eet med sy. plaßß lkl2c!eßperße<lel>, ogsaa benyttet
som Stjeldsord : Lemmet, Rcelel. — Plage : lat. plaß2, gj. T. — plan. Plan,
lat. pl2nuß, -2, -um. gj. T. (Plaine, gj. Fr.). — Planke, gj. T. fra Romanist :
lat. pl2ne2 („bei Festus u. Palladius"). — Plante : lat. pl2nt», gj. Nt. —
plappre er t.; onomat. — Plaster : t«^«6?<f,)ov gj. Lat. og T. — pleie med
Pligt, Laan af plt. Plegen, Plicht (ht. med Pf-); gammelt „stcertt" Vb. i T.,
tidligst med Bet. overtage, besorge (paa ansvarlig Maade). Flere Gjetninger
om Herkomst, f. Ex. : af lat. plieo folder ind, hvoraf fr. em-ploi. it. im-pieß«.
Specialllnvendelse er vel nt. Plicht, Plecht : Halv- el. Qvartdcek paa aabent
Fartei (hvorved noget Num indfoldes); laant til os: ’Pligt’, maritimt, som i
Pligtlluter. I T. udviklet Aflydsderivatum turde vcere gt. Ploog, Pfluoc :
Gewerbe, Verns, Geschcift, Erwerb, Lebensunterhalt; item i Nt. : Trupp
Arbeiter, die gemeinschaftliche Arbeit verrichten, z. E. bei Deicharbeiten (auch
Gesinde, Pobel, schlechte Sachen); i A. S. (Laan og yderst sjeldent) Agerstykke,
der beserges af een Ploug segtl. af eet Hold Arbeidere ?) ; Betydning Pleie
instrument turde vcere yngst, overfort fra Holdet (og Agerstykket) paa det fcelles
Vcerttoi; tun Vcertteiet betegner det, sikkert sydfra laante, gd., nst., sy. Ploog
nu d. Plou(g), hvortil Deriv. pleeg(i)e, nu d. ploie. Ordet (der mangler i
Got.) er fra T. laant til et par af de slaviske Sprog. — Pleiel ?; sydsv. Dial.
Plaget, Prcigel. Mon Omfortolkning af plt. Vlegel (af lat. tl^ellum) ved
Attraction til plegen (pleie 0: behandle)? (thi et lat. *plaß6llum kjendes neppe).
— en Plet, Laan af Plt. Plet (Lap) — e. plot, plat <ot Brouncl), got. pl2t-8
Lap; om egtl. Plade, af «^«^s ?; dette i e. Form, plate, plate-vvare gjengives
hos os forn (et) „Plet". — plire ?, Laan af plt. pliren, plitten (Brem. Wb.)
(maa sondres fra bleerooged, e. b!ear-eve<l). — Plon(g), pleie, se under
pleie. — pludre. Pludder, plt. Onomatop. pluuderen, ht. plaudern (Pludder :
Dynd, horer med); Sideform er vel sy. Dial. ploddra. plt. .plitten, hvoraf
Gadesprogets „Plere". — plndselig : plt. Plutzlit, Plotzlit, holl. plotßeM. ht.
plotzlich, anf den Plotz ?: paa (saa hurtigt som) Kaarden ? : Plotz, plt. Plotze :
kurzer Degen (ogsaa en Fist). <»plotß, eene KlanKnabootßinß«. „Zu einem
"Plotz : Schlag"). — pludsfed, -kindet He. : plt. Pluss, Plutzig : anfgednnsen
(Brem. Wb.); cf. pluste. — plukke, gammelt Laan fra T. (Plt. plucken); findes
i Gnst., Gt., og alt iA. S. ; neppe af germ. luterjection, men Laan af gfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
