Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Serk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Serk; ogsaa sy., nst.; a. s. (Fem.) Beree Pandserserk. „Aus dem Slavischen:
altstllwisch Braea . . russ. Boroek2», Ho.
(Serie: lat. BerieB). — („Sevenboom" Plt. Omtydning af Mniperu3 Babina;
se Molb.).
ser, almengerm.; germ. (og got., gt.) seb.B. Lat. Bex: «^; ind. s’23- He. —
I sjette (nu udtalt med lang Vocal) er -8- absorberet, og j phonetist Tilvcext
(got. Bebst2). — sexten, -de cf. t. -zehn-te.
sShllwl. Schal, gj. T. af e. Bnawl, fra Persist).
Si, si ; — Plt. siien, ght. siihen (nu seihen); sy., nst. nu Deriv. stila, nst.
tillige siika. Ifelge Part. siwan i celdste Ht. blive germ. Former : B>K^v»u
Baibxv BlB^’um B>B^anaB; fergerm. Bai«iu- 8i«;u- : ind. BeK- (co: ai) B>K- („Labi
alisering" mangler i Ind.); l^«, si,
Mostsi (Labial af labialiseret
Guttural, hvilket er hyppigt i Grcest; det Samme tan her neppe antages i
Germ. : t. Sieb ter neppe regnes — «57-03; tilmed maatte da ventes f, itle b).
sid (ii) (rummelig, nedhcengende, lav og fugtig); ligl. nst.; germ. Blck
ifelge a. s. sill udstratt; stemmer aldeles med Side (s. d.).
sidde, gd. sit(i)e sat saate ’"seten; nst. sitja (sy. nu sitta); ogsaa a. s. sittan,
nt. fitten, ht. sitzen have indeholdt Suffix -i- i Prcesens; dog hed det got. Bitan.
Germ. sit- (e) sat- 82t>. Fergerm. Back- : ind. Bacl-; lat. sellere: «><,««/ (0:
Bocliomai). — scette (gd. Preet. satte satt og sette sett) : germ. 82t-i-an. — Scet
(-t bevaret ved Indvirkning fra scette); Scetning; Sats, opscetsig ere t. (Sceter :
nst.). Scrde. gd. Scecete : germ. 82t-ia-,
Side (ii); nst., sy. Siida; nt. Siide (holl. nu 21M), ht. Siite (nu Seite);
e. Bille. Germ. sick-; -ck- mulig Suffix; Rod da 8i- (f. Ex. som i lat. Binere,
situs, He.,?). Cf. sid.
siden, adverbiet Form, ogsaa conjunctionelt anvendt (efter Nogle — a. s.
sitn-tnan?. seitdem); sidst Superlativ; Positiv siid (seent) er bevaret i Nst.; ht.
seit; got. Adj. sitliu-s sen. omsider : et Subst. Pl. (isl. ogsaa um Bick). Til
samme Rod turde here gnst. siidr siizt (mindre, mindst); i : ’det var det, jeg
sidst vilde falde de to Betydninger sammen. Germ. sitb.-; -td- mulig Suffix
(Slegtstab da muligt med sen; ogsaa med sid, Side?); cf. ind. saMm?, sent:
lat. serus??, fen. — Se silde.
sig, gd. sit, Acc.; af gml. Genitiv sim opstod Possessivet sin ved at antage
adjectiviste Endelser. Gd. Dativ se(r) blev ligl. til Adj. : soer, -t, -e, med
Adv. isoer. Fergerm. Pronominalrod slu)— : lat. se, suus; ind. B>va-8 egen;
l»>3; He.
sige, gd. seg(i)e og alt tillige sig(i)e; nst. segja (sy. nu 3232); a. s. 3eeß2n ;
nt. seggen; celdste ht. sagian, og uden det omlydvirtende -i- : sageen, hvoraf
nu sagen. Mangler i Got. Germ. Bag-; et fergerm. s2BN- kan foreligge i
Celtist : irst saiMim siger. (Alm. foretrekkes Identification med et fergerm.
82k», der findes i Slavist; cf. lat. in-Bee-tioneß Fortcellinger; ev.,^s?-«, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
