Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skjæve ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
et Torvestjcrr kunde vcere nyere Extract fra Prces.?, »: Bk?r-, hvorhen hore de
paa -stjcerer (Haarstjcerer He.); Feltskjcer 2: Feldscher(er); Badstjcer
<s. d.); Skjcerstipsier ?: Scherenschleifer. Scherenstiiper (Saxestiber).
Form
skilr- (u) : en Skure vel — nst. Skora (neppe af sture). — Om Planten
Skjcer, Eugestjcer, sy. Dial. Skara, Skarda, Skala, herer hid, faaer staa hen. —
Skjcermydsel ): Scharmiitzel, i T. attraheret til Schar, er i T. Laan af it.
«earamuceia, som man vil aflede af t. schirmen i gammel Bet. tjcempe.
Skjceve (se Stjceven i Ens
Laan af plt. Scheve, ht. Schiibe; „Splitter
vom Flachssteugel, als welche durch Schaben herausgebracht werden" (Brem. W.). —
sstjcev se stjev).
Skjod, gd. Sk(i)oot — nst. Skaut, sy. skot (og skote), nt. Schoot, ht.
Schooh; germ. Bkaut-, Rodform af styde (s. d.); vel da opr. : fremstydende
Hjerne, Flig. (Stjodesynd, cf. bosom sin). — Deriv. : stjode, nst. steyta, (opr.
lcegge Jord i Ens Skjod, symbolsk Retshandling) ; et Skjode, nst. Fem. Steyta
(Document). et Skjode (Seilflig med Reb) synes snarest at vcere dativist
Form af Skjod?, da det nst. hedder Skaut; findes tidligere i D. strevet Skjod.
fijodeslos som af et Sb.
i Bet. Omsorg : nst. Stoyte, Umstoyte,
skoytelaus, stoyta um (stjotte), sy. skota; yugre Formatiou er at stjotte (Gram.
H 92) af celdre stjode, Preet. skjette, skjett, gd. Inf. st(i)eete (vel opr. steete
um : feie, ordne om Noget).
Skjoge, gd. *St(i)eet(i)e; gsv., gnst. Skeetia (sy. nn skoka); plt. Schoke
(00?), Schouke. Schoike (Litb.), Schoke, Schoke, Scheute, in Osnabriick Schoite
<Brem. Wb.). Er det germ., sees ingen anden Rod at ty til end skak- skok-,
rokke. He., se stage; de asvigende plt. Former kunde da vcere capriciense Til
dannelser? Hvis det i D., Sy., Nst. er Laan, kunde Rod vcere BkauK-, men en
saadan kjendes ikke.
„stjolpe" : Plt. schulpen : in Holz od. Stein graben; lat. Beulpere.
stjon, med nst. skjeen, sy. skon, Laan af t. schon, celdste ht. fcooni (e. nu
sbeen), germ. 3K2UN-, „zu Wz. germ. Bkau- schauen : sehenswerth". — Conjunction
stjon(d)t er opr. Neutrum hertil; cf. t. obschon.
Skjon, stjonne, gd. Styn, "stynie stunde stund; ogsaa sy., nst. (sy. nu o);
seer ganske ud som Aflyd til foreg.; ?: germ. secundair Rod skun- Bkaun-.
paastjons (med et maritimt „at stjense"); ligl. nst., sy. Dial. (ikte af nst.
-steyna - steina : styve skjevt He.); plt. schiens, schlins (Brem. W.), holl.
selruinB; cf. e. aBkaunce: «probablv cluo to Ital. seanBare : to B<> aBlope He.».
Herer til det heist ucontrollable europceiste Marinesprog.
stjor? (sprod); sy. Bkor, i Dial. tillige styr; nst. styyr (om Contractum for
skyver?, der i Nst. bet. udroi He.). Ingen Grund sees til at regne skjer
<gsv. ogsaa styr) i Bet. umoralsk for et andet Ord (om „Skjerlevner" se
Molb.). — Deriv. : at skjere, stjerne, en Skjere. — Skjorbug (sy. Dial.
Styrbut He.; nst. Styrbjug), attraheret hertil, er lat. scorbutus, som i andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
