Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Svovl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
252
ind. evvaeura-, He. — „Schwieger I: Schwiegermutter, dieses verdeutlichendc
Zusammensetzung; dazu gebildet : Schwiegervater 6e.«.
Svov(e)l; gd. "Swavel som i Sy.; plt. Swavel og Swevel; ht. nu
Schwefel, i Ght. alm. med b; got. svibl-.s. Henforelsen til fergerm. Rod
Bwap-, 3: Bet. sovndyssende, er helt usikter. Maastee opr. ikte germ.
"swelle swall, som i Nst.; tabt; levnet Part. : svullen; almengerm.; 2bet
-I- assimileret Suffix (vel -n-); uden dette : t. Schwiele; lat. solea (se Saal);
se ogsaa sval. — svulme af svulne (Gram. 8 102. e.). Svulst fra T.
Svup, svuppe, (o : Gram. 8 60) vel nyere fri Variant til svippe.
svække se svag.
svælge (engang „stærkt" : Præt. swalg &c.); nsk. svelgja (av. nu svälja); t.
s(ch)welgen; (e. nu swallow>. Germ. swelg- swālg- swōlg- (ū); -g- (førgerm.
-gh-) vel Suffix. Hvis en ght. Stavemaade swelhan er phonetisk, bliver det
forgerm. swalk-. Rod swal- se sval, svullen.
svær se svar.— Svær (Grøn-, Fleske-), gd. en Swærdh, af ældre Swardh;
nsk. Masc. Svord (isl. ö); plt. Fem. Swarde, ht. Schwarte; e. sward. Germ.
swar-d- (tyk Hud); Rod vel som i svar. — Sværd; almengerm. (ht. -t); germ.
swēr-d- Rod som foreg. (med Aflyd)? stor, svær Kniv?
sværge (Gram. § l85), gd. swerie s(w)oor swaren; nsk., sv. sverja; gt.
swer(i)en, nu ht. schwören. Rod ansættes som i svare (s. d.) (den i svar kunde
ogsaa passe : gjore vegtigt, respectabelt). — Ligesaa Rod i Sværm; æ alt i
Gd.; opr. "Swarm som i Nsk., Gt. (cf. Svær, der, Græs, m. fl.); germ.
swār-m-. — sværte. Sværte se sort.
svceoe , maaste Laan af Plt. froeven — ht. schwebeu; swoeva treffes alt i
Gsv. ZEldre Udtale med luttet e (Rim : leve) som af et gd. "swive -ede (Y. —
s„et Svcev"; Molbech: „dannct af nyere Digtere efter t. Schweif"). Nst.
sviiva sveiv sviven (svinge, svceve). Germ. Bxvld- 3>vaib- 3wsb-. Rod 3vi-?.
Got. 3^vibau betyder aflade, ophore.
svsbe, gd. sweepe for celdre "sweepe — sy. svepa, nst. sveipa; se svippe.—
Svev af "Sweep; en Svebe. plt. Sweepe (Peitsche).
svomme; gd. "swimme (e) swamm s(w)ummeu; almengerm.; 2det -m
llssimileret Suffix (vel -n->; uden dette : isl. svima. ght. fwamen (fvemme).
Fergerm. sxvam- ikte fundet sn.<f«ll-<v^o3?, Badewanne). Rod s>va-?
sy; ligl. sy., nst.; gt. suuwen, sinwen; a. s. siwian (e. sev). Germ. (og
got.) Bin-i-2n. Deriv. : Syl. Aflyd 82u- : Som, nst., ht. Saum. Forgerm. :
ind. siw- sy, Bu-ti Syning; lat. 3uere.
Syd, sydlig se Sonden.
syde; gd. sinde seed sude suden, senere seden, endnu ’bledseden’ (Gram.
8 180. 2. cl); sy. s^jucla; nst. sjoda saud soden; ght. steden soot; a. s. Beotlian
Bealn Be3oclen. Germ. Biutd- Bautb- sull-; vel fergerm. sau- su- med dentalt
Suffix. — Forceldet : Sod (tort o, germ. u, I: Suppe).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
