Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tudse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Form. Tut (Kroemmerhus) er t. Variant. — tude har i D. absorberet det
gamle tyde (gd. "thiute) ted tuden; sy. tjuta, nst. tjota (gsv., gnst. th-), a. s.
tbeotan, ght. diezen dooz; germ. tbiut- tbaut- tliut-; fergerm. t2ucl- tuck- : lat.
tu-tuct-i stedte.
Tudse?; -^ sy. Dial. Fem. Tossa (Hun-Dverg. lille Pige, Tudse); om
Derivatum af Tott? (Dverg; fe Tommeltot), fy. Dial. Tutte, -a lille Dreng,
Pige. — ’at tudse (ss) om’ kunde vel opr. betegne : pusle som en feminin
Dverg. — Cf. nst. Tusl, Tutl; tusla, tutla; tuslen, tutlen (Pusleri; gaa sagte
pusle; svag, strobelig, fjantet).
Tue, gd. "Thuuve, gsv. Thuuva, nst. nu Tuuva samt Tubba. Germ.
tliub- (-b- Suffix? cf. T-v./lox Svulst, tu-bu3 Ror, tu-t>2 Trompet;?).
Tuf (Sten) : topdus, it. tulo, fr. tut, gj. T.
Tugt, tugte : plt. Tncht — ht. Zucht af ziehen; germ. ti>B-ti-; se Tog.
Tummel, tumle, maaste fra T>; gt. (ogsaa plt.) tumelen (u og u), ht. nu
tummelu. taumeln (ikke z-); holl. tuimelen; e. tumble; celdste ht. tuumon; a. s.
tumbian; sy. Dial.. isl. tumba (falde); He. Laan (til el. snarere) fra Romanist :
fr. tomber, it. tombolare. — („tummelumsk" lavet heraf. Ligl. „tumpet"?).
tung, gd., gsv.. gnst. thung: a. s. tbingan tbang Betbun3en vcere vegtig,
voxe. Forgerm. tanBb- (el. -nk-? cf. ind. tane- : eoaBulate, litauist tanku-s
toet,?). Se Ting, Tang. — tynge; Tyngde, gd. "Thyngd.
Tunge; almengerm. (ht. Z-). Fergerm. <ian3n-; g. lat. clingua, senere
linBua (cf. Tåare). — Tnnge (Fist) samme Ord.
(Tunnel rent e., af gfr. tonnol, nu tonnean). — (Tur, Tour, turuere
rent fr.).
turde (kan skrives torde : Gram. 8 60), sammenvoxet (Gram. 8 93) af 1. gd.
Thore thorde thoret (vove), nst. tora (gnst., gfv. th-), germ. tbiw)or<b)-?, fer
germ. t(vv)ar(K)-? scf. ind. tark-?, toenke, egtl. revolvere?, cf. lat. t«ro.uere?,
dreie), og 2. gd. thurve (fe Tarv; Prces. ter ): celdre tery).
ture, fremture, (’udture Ned’ i celdre D.); sy. Dial. tura (deie Ondt);
nst. tura. dura (larme el. lege vedholdende), som Aasen ndleder af gt. tuuren,
duuren (nu dauern), af lat. ckurare. (Fritzner angiver et isl. tora henstide
Livet usfelt).
(Tu sch, tuschere : fr. toueber gj. T>).
tusind(e); gd. Fem. Thuusend; almengerm.; t. D- (ht. nu forvansket : T-).
Lignende gjenfindes i Slavist. Oprindelse übetjendt. sEfter Nogle opr. tlius
dunll-. se hundrede; det virkelig forekommende Thnushund(i), gt. He., tan dog
vcere yngre Compositum).
tuste, Tuskhandel, af plt. tuuschen (bytte, bedrage; laant til Ht. : tauschen,
tiiuschen) (holl. nu tuisonen). Ilte sikkert oplyst. sNsi. tusta bet. rasle, larme).
Tusmerke? Henferelfen til Thurs er ufandsynlig; om : listende Merle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
