- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 23. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle (R. Hørring) /
32

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

over i en cylindrisk, luftfyldt Pose, Fjerposen (calamus),
der med sin nederste Ende sidder nedsænket i
Fjersækken og kun indeholder de indskrumpede Rester af
Fjerkimen (Sjælen); opadtil bliver Skaftet stadig tyndere og
blødere; henad dets Underside løber en Fure, der nede
ved Fjerposen gennem en Aabning staar i Forbindelse
med Posens Indre. Ud til hver Side bærer Skaftet en
Række meget tætstillede, tynde, stive Straaler (rami);
disse bærer atter 2 Rækker fine Bistraaler (radii), en
til hver Side, liggende i samme Plan som Straalerne;
herved dannes Fjerenes store Fane (vexillum), der, skønt
sammensat af saa fine Hornforgreninger, dog faar en
betydelig Stivhed derved, at de smaa Bistraaler lægger sig
hen over Nabostraalens Bistraaler og fæster sig til disse
ved yderst smaa, krogformede Vedhæng (hamuli); kun
de Bistraaler, der vender mod Fjerspidsen, bærer
Hefte-kroge; sml. Fig. 13.

Dunene er byggede som Dækfjerene, men de har
lidet eller intet Skaft, og Straalerne er lange, løse og
bløde; deres Bistraaler er uden Heftekroge, saaledes
at ingen sammenhængende Fane dannes. Alle
Overgange mellem Dækfjer og Dun findes. Den højeste
Udvikling med størst Stivhed og Styrke naar Fanerne paa
Vingens og Halens store Fjer, der næsten ganske mangler
bløde Straaler, medens derimod Fanen paa Kroppens
Dækfjer i forskellig Grad henimod dens rodvendte Del,
der ikke kommer i Lyset, bliver løsere og blødere og
saaledes danner en Overgang til Dunfjerene; tydeligst ses
dette udviklet f. Eks. hos Høns og Duer, hvor Bistraalerne
paa Fjerens nedre Del er meget tætte, lange og bløde, og
hvor da, i Sammenhæng hermed, egentlige Dunfjer mangler.

Ikke helt sjeldent, saaledes f. Eks. hos Rovfugle, Høns
og Duer, er Fjeren dobbelt, idet en mindre, blødere
Bi-fane sidder heftet paa Undersiden af Skaftet ved Fanens
Rodende; ofte er den meget lille, mangler altid paa
Sving-og Styrefjerene; Dunene bærer ofte en forholdsvis stor
Bifane.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/23/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free