Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Af andre mere omdannede Fjertyper kan nævnes
Traadfjerene, smaa fine Fjer med lange, ganske tynde,
haarlignende Skafter, der først lige ude ved Spidsen bærer
nogle faa fine Straaler; de sidder spredt mellem Dækfjerene,
ses f. Eks. tydeligt hos plukkede, endnu ikke svedne Høns.
Børstefjer, der er haarlignende, stive og spidse, uden
Forgreninger af nogen Art, findes hyppigst i Ansigtet, ofte
stærkest udviklede ved Mundvigene (Natravne,
Fluesnappere o. m. a.). De saakaldte Pudderdun, der f. Eks. er
almindelige hos Hejrerne, er stedsevoksende smaa Fjer,
hvis Spidser og Hornhylstre stadig smulrer hen og
afstødes som et noget fedtet Pulver, der virker paa samme
Maade som Gumpekirtlernes Afsondringer. Endelig maa
Dunungens Fjer nævnes; disse er dog ikke
selvstændige Fjer, men kun de først frembrudte, bløde, dunagtige
Ender af de senere frembrydende egentlige Fjer; naar
disse vokser ud, skyder de Ungedunet frem, siddende paa
deres Spidser; de afstødes da efterhaanden og forsvinder.
Ungedunet kan enten have et tyndt, blødt Skaft, der er
fæstet i den lidt fortykkede Spids af den ^egentlige Fjer,
saaledes som det f. Eks. smukkest ses paa Andefuglenes
Halefjer, eller ogsaa bestaar de biot af bløde Straaler, der
er direkte Fortsættelser af den egentlige Fjers enkelte,
øverste Straaler.
Til Dækfjerenes Fjersække fæster sig Muskler, der
tjener til efter Behag at rejse og lægge Fjerene; størst og
kraftigst er de naturligvis udviklede ved Svingfjerene og
da særlig ved Halefjerenes Grund; ved deres Hjælp
spredes Styrefjerene saaledes vifteformet ud. Fjerenes
Farver, der ofte er meget prægtige og rigt nuancerede,
skyldes hovedsagelig Pigment, Farvekorn, indlejrede i
Hornmassen; andre Farver, særlig de skinnende
metalglinsende, der er forskellige, eftersom man lader Lyset falde
paa dem, skyldes Strukturforhold, saaledes f. Eks.
Lysbrydninger gennem de forskellige over hinanden liggende
Hornlag o. 1.
Fuglenes Forlemmer er saa ganske omformede til
R. Hørring: Fugle I. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
