Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
deres særlige Brug, at de stedse benævnes Vinger, og
hermed tænkes i det følgende hovedsagelig paa
Vingefjerene paa Grund af deres overvejende Betydning for
Vingens Størrelse, Form og Ydre. Vingens Fjer inddeles
og benævnes paa følgende Maade.
Svingfjer kaldes den Række store, stive, kraftige
lidt nedadbuede Fjer, der danner Vingens egentlige
Flyveflade, og som ved deres forskellige Længde og Bygning
er bestemmende for Vingens Form; deres Tal er meget
Fig. 14. Højre Vinge af Lappedykker med halvt afskaarne
Svingfjerskafter. T. Tommelen. I—XI. Haandsvingfjer. De øvrige er
Armsvingfjer. (Efter Steiner).
vekslende, lige fra 16 til 50 hos Albatrosserne; de har en
smallere, stivere Yderfane, vendt mod Vingespidsen og
en bredere, blødere In der fane, der ligger dækket og
skjult under den indenfor siddende Svingfjers Yderfane.
De sidder fæstede paa Vingens Knogler, idet deres Poser
ligger fastgjorte i kraftige Bindevævskapsler paa disses
Oversider; de kan dreje sig lidt om deres Akser,
saaledes at Fjerene, naar Vingen under Flugten løftes, lader
Luften passere mellem Fjerene, medens disse støtter fast
imod hinanden og danner en tæt Flade, naar Vingen
presses nedad.
Svingfjerene deles i Haandsvingfjer, der sidder
fæstede paa Haandens 2den og 3dje Finger, og
Armsvingfjer, der sidder fæstede paa hele Underarmen og
nu og da ogsaa paa den nederste Ende af Overarmen.
Haandsvingfjerene er de stiveste og længste, som Regel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
