- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 23. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle (R. Hørring) /
45

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45

ningen og efterlader største Delen af Næbbet blødhudet;
om Foraaret er de da atter udviklede ved Forhorning af
Næbhuden.

Næbroden er mere eller mindre dækket af
fremadrettede, børsteagtige stive Fjer; hos endel Fugle fortsættes
Næbhornet op paa Panden som et fladt Pandeskjold
(Rørhøns, Blishøns) eller bærer sammesteds en fortykket
Næbknude som hos endel Andefugle.

Næbbets Form er yderlig forskellig og vekslende,
selv hos ret nær beslægtede Fugle. Mangelen af
Forlemmer, brugelige som Griberedskab, stiller store Krav
til Næbbet og tvinger Fuglene til at gøre Brug af det paa
mange Maader, hver Art efter sin særlige Levevis; snart
maa det anvendes til Sønderslidning af Byttet (Rovfugle),
snart til Gennemsnadring af Mudder og Dynd (Ænder)
eller til Græsning (Gæs), snart til at bore ned i Sand og
Mudder for ved Følelsen at finde Smaadyr (Ryler,
Snepper o. m. a. Vadefugle) eller til at snappe
Smaa-fisk under Dykning (Skarve, Lommer, Alkefugle) eller
Styrtedykning (Suler, Terner); hyppigt bruges et lille,
spidst, svagt Næb til at opsamle Smaainsekter paa Jorden
eller i Træerne, et kort, kraftigt, kegleformet til at udpille
og afskalle Frø (Finker, Verlinger) og et ganske lille Næb
med mægtigt bredt og stort Gab til at fange Insekter
(Svaler, Sejlere, Natravne); mejselformede Næb anvendes
til at opmejsle Bark eller Bløddyrskaller (Spætter,
Strandskader), spydformede til Stød (Hejrer) o. s. v.; denne
Mangfoldighed i Brugsmaaden gør det forstaaeligt, at saa mange
vidt forskellige Næbformer maa udvikles, særlig da Næbbet
synes at være i høj Grad plastiskt og modtageligt for ydre
Paavirkninger. Næbformen har derfor fra gammel Tid haft
megen systematisk Betydning og afgiver ofte ypperlige
Slægts- og Artsmærker.

De anførte Næblængder angiver, naar intet andet
bemærkes, Afstanden fra Fjergrænsen i Panden til
Næbspidsen, maalt i lige Linie med Passer. Overnæbbet er
saa godt som altid længere end Undernæbbet, omfattende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/23/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free