Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
dette. Næbkanten er som Regel helrandet, ud mod Spidsen
kan dog være en Næbtak (Falke), eller et lille Indsnit,
Næbhak, paa hver Side lige bag Næbspidsen. Næbbet
kaldes sammentrykt, hvis det er højere end bredt
(Lunder, Alke o. a.), fladt, hvis det omvendte er Tilfældet
(Ænder), trindt, hvis det er omtrent rundt i Gennemsnit
(Ryler, Regnspover); kegleformet, naar det, som hos
Husspurven, er formet som en Kegle, sylformet, naar
det er tyndt, spinkelt og spidst, som hos insektædende
Spurvefugle, m ej sel form et, hvis det i Spidsen danner
en lodret stillet, haard Hornkant (Spætter, Strandskader), og
skeformet, hvis det mod Spidsen er fladt og meget bredt.
Fødderne er som Regel uden Fjerklædning, dækkede
af Skæl, hvilket maa opfattes som en oprindelig
Ejendommelighed, en Arv fra Krybdyrene; ikke sjældent breder
Fjerklædningen sig mere eller mindre ned over Hælen,
ned paa Tarsens øverste Del, ligesom paa den anden Side
en Del af Skinnebenets nederste Del kan være nøgent
hos langbenede Fugle (Vadefugle, Hejrer o. a.). Tæerne
er som Regel helt nøgne; Undtagelser findes dog ogsaa
herfra, spredt i Fuglegrupperne, saaledes har Ugler,
Natravne, visse Hønsefugle og Svaler o. fl. a. fjerklædte Tæer.
Føddernes Skælklædning i sin oprindeligste Form, som
f. Eks. hos visse Ænder, bestaar af mange smaa, ret bløde
Skæl, adskilte ved blød Hud, jævnt dækkende hele Foden;
til BeskyttelseafMellemfodensmestudsatte
ForkantogTæernes Overside udformes hos næsten alle Fugle tykkere, større
Hornplader eller skinneformede Tværskæl, der kan skyde
sig taglagt ned over hinanden og skærme Foden som et
Panser. Hos de højtstaaende, tyndbenede Spurvefugle
smelter disse Tværskæl paa Tarsens Forkant saa godt
som helt sammen og kan danne en lang, tyk Hornskinne;
Mellemfodens Bagside følger som Regel langsommere efter
i Udviklingen og bærer mindre og ikke saa sammensmeltede
Skæl, der dog ogsaa kan udforme sig til Tværskinner og
hos visse Spurvefugle ogsaa til en lang Skinne. De
fjerklædte Fødder er under Fjerene lidet eller ikke skælklædte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
