Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Mængde Næringsstof, der forbruges af Fosteret under
dets Vækst; paa dets Overflade ses en lille hvid
Kimskive, hvor Fosterdannelsen tager sin Begyndelse. I
Modsætning til den gule Blomme, hvoraf Blommen
hovedsagelig bestaar, danner den saakaldte hvide Blomme et
flaskeformet, hvidligt Legeme under Kimskiven og flere
koncentriske Lag i den gule Blommemasse (sml. Fig. 33).
Æggehviden, i hvilken Blommen svæver, er omgivet af
2 sejge, sammenklæbede Skalhinder, mellem hvilke
der i Æggets butte Ende, i det ikke frisklagte Æg, findes
et luftfyldt Rum, der forstørres under Rugningen og er
af Betydning for Fosterets Aandedræt; fra hver Ende af
Blommen gaar en snoet, sejg Æggehvidestreng (chalaza)
ud til Æggets Poler.
Skalhinderne ligger fast op til Æggeskallen, der
hovedsagelig bestaar af kulsur Kalk, hvori er indblandet
lidt fosforsur Kalk; den er porøs, saaledes at Luft kan
passere ud og ind og derved gøre Fosterets Stofskifte
mulig; Overfladen kan være blank, men er oftest mere
eller mindre ru og kornet, hos de Aarefodede og hos
Lappedykkerne er den særlig ujævn. Tykkest og stærkest
er Æggeskallen som Regel hos de Arter, der lægger deres
Æg paa bar Jord. Monstrøse Æg, f. Eks. uden Kalkskal,
med 2 Blommer eller uden Blomme o. s. v., ser man nu
og da. Æggets Form er meget forskellig, snart omtrent
kuglerund (Ugler), snart næsten regelmæssig oval, oftest
dog noget tykkere i den ene Ende (ægformet), eller
ligefrem pæreformet (Vadefugle), i nogle Tilfælde næsten
valseformet (Sejlere, Natravne) o. s. v. I Æggelederen synes
som Regel den butte Ende at ligge nederst mod Kloaken;
i Børen ligger Ægget derimod jævnlig saaledes, at det
mere eller mindre vender Siden mod Udførselsaabningen;
under Fødslen krænges Kloaken, og Ægget lægges uden
at røre denne; nu og da fødes Ægget derfor med den
spidse Ende forrest.
Æggeskallens Farve kan være renhvid, hvilket bl. a.
ofte ses hos Fugle, der ruger i Huller (Duer, Ugler, Isfugl
o. m. a.), eller brun, gullig, grønlig, blaalig, graalig o. s. v.;
meget ofte er den tegnet med ejendommelige Figurer,
Pletter og Streger af forskellig Farve, som Regel siddende
tættest paa den butte Pol. Disse Tegninger og Farver er,
skønt de kan variere meget, dog i det hele og store saa
konstante hos de enkelte Arter, at de i de fleste Tilfælde
i Forbindelse med Æggets Form, Størrelse og Skalstruktur
gør det muligt at bestemme de danske Fugles Æg efter
deres Ydre. Æg, der lægges paa bar Jord, har ofte Farver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
