Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
der ligner Omgivelsernes og gør det vanskeligt at opdage
Ægget (Vadefugle). Den enkelte Hun synes at lægge ret
ens farvede og formede Æg; det sidst lagte er ofte mindre
og ikke slet saa kraftigt farvet.
Parringen, der som Regel foregaar paa Ynglepladsen
under Redebygningen, falder hos os hovedsagelig i
For-aarstiden fra Marts til Maj og ud i Juni; nogle Arter
lægger Æg endnu før Kulden er gaaet bort (flere
Ravnefugle, endel Rovfugle, Solsorter, Spurve o. fl. a.),
Kors-næbene kan endog yngle midt i den strengeste Vintertid;
sidst yngler de smaa insektædende Sangfugle. Parringen
gentages som Regel ofte og med kun korte Mellemrum.
Ænder, Svaner, Gæs og endel andre Vandfugle parrer
sig paa Vandet. Parringskampe er meget
almindelige, særlig hvor mange overtallige Hanner findes (Ænder,
Spurvefugle), og Hannerne kan under disse kæmpe yderst
ophidsede om Hunnerne. Parringslege findes i den ene
eller anden Form hos de fleste Arter, idet Hannen idelig
kredser om Hunnen, visende sin Fjerdragt paa den
fordelagtigste Maade, ofte i forvredne Stillinger, med udspilet
Hale eller oppustede Fjer (Hønsefugle, Trapper, Vadefugle
o. m. a.); Brushanernes Kampe, hvorunder de, med deres
pragtfulde store Fjerkrave vidt udspilet, løber mod
hinanden paa særlig dertil udvalgte Pladser, maa nærmest
henregnes til Parringslegene, synderlig alvorlig er de
i alt Fald ikke mente. Mange Hanner forlyster Hunnerne
med særlige Flyvekunster (Bekkasiner, Viber), hvorunder
nogle idelig synger (Lærker); Spetterne frembringer en
snurrende Lyd ved hurtig Hamren paa en tør Gren o. s. v.
Hannernes Sang i Parringstiden er ogsaa at regne for et
af de Midler, hvormed disse udmærker sig i Kappestriden
om Hunnerne. Hos Odinshøns, hvor Hannen ene ruger
og passer Ungerne, ses de oftest talrigere, smukkere
farvede Hunner at gøre Kur til Hannen.
Bastarder fremkommer, omend sjældent, ved Parring
mellem Individer af forskellige men nærstaaende Arter;
hyppigt ses de hos Hønsefuglene, og blandt Ænder og
Spurvefugle er de ikke helt sjældne. Aarsagen er vei
som Regel at søge deri, at Hanner af Hunnens Art
undtagelsesvis er tilstede i utilstrækkeligt Tal.
Tvekønnet-hed (Hermaphroditisme) er i ikke saa faa Tilfælde
iagttaget hos Fuglene; mest .udpræget kan det ses hos Arter,
hvis Fjerdragt viser stor Kønsforskel; hos Bogfinken og
Dompappen kan saaledes den ene Kropside være hanligt,
den anden hunligt farvet, svarende til en Testikel i den
ene og en Æggestok i den anden Side af Bughulen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
