- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 23. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle (R. Hørring) /
65

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

65

Ankomst og Bortrejse ikke synderlig afhængige af Vejr,
Temperatur o. 1.; dette gælder dog ikke de tidlig paa Aaret,
i Januar, Februar og Marts kommende Fugle (Lærker,
Stære, Viber, Alliker, Raager o. a.), som ved mildt Vejr
søger tidligere tilbage til Ynglepladserne og ofte atter
fortrækker ved daarligt Vejr, men derimod mere de senere,
i April og Maj, kommende Sangfugle; ikke sjældent maa
disse Smaafugle, hvis det pludselig atter falder ind med
Kulde og Sne, undgælde med Livet for denne
Regelmæssighed, skønt det ofte er mærkeligt at se, hvor de
forstaar at finde Læ og Føde langs Gærder, under Buske,
Snedriver o. 1. Steder. Daarligt Vejr kan dog gøre
Indvandringen uregelmæssig, saaledes at Fuglene ligesom
ophobes og kommer paa enkelte Dage i særlig stor Masse,
hvis mildt Vejr atter pludseligt indtræder. Om Efteraaret
synes Vejret noget mere at have Indflydelse paa
Bortrejsen; lunt og godt Vejr med rigelig Insektmængde kan
f. Eks. ofte friste endel Svaler til at forlænge deres
Ophold hos os til langt ud i Oktober.

Som en Hovedregel kan det endelig anføres, at de
Trækfugle, der kommer først til os om Foraaret, forlader
os sidst om Efteraaret (Stære, Lærker, Viber og mange
andre Vadefugle), ligesom de, der kommer sidst, ogsaa
forlader os først (Gøg, Nattergal); Storken kommer dog
tidligt og forlader os ogsaa tidligt. Mellem de sidste
Gennemrejsende om Foraaret og de første om Efteraaret er
ofte saadanne hurtigtrejsende Vadefugle, som f. Eks. Islandsk
Ryle, der yngler meget højt mod Nord, hvor de først sent
finder deres Yngleplads snefri og allerede tidligt maa forlade
denne efter den korte Sommer. Ret almindeligt, synes det
at være, at de gamle Fugle om Efteraaret forlader
Ynglepladserne før Ungerne; tydeligst iagttages dette hos
Islandsk Ryle, hvor de rødbrune, gamle Fugle straks flokkevis
forlader Ungerne, naar disse kan klare sig selv; senere ses
da Flokke udelukkende bestaaende af de askegraa Unger paa
Rejse mod Syd. Flere Tilfælde kendes ogsaa paa, at Han
og Hun ikke trækker helt samtidigt; saaledes kommer
Lærke-Hannerne først om Foraaret, ligesom de forlader
os sidst.

Trækfuglene følger paa deres Vandringer i og for sig
ikke bestemte Trækveje, men drager f. Eks. hos os spredt
ret jævnt over hele Landet; dog følger de ofte
hovedsagelig Kysterne, nu og da store Floddale o. 1. Over
Danmark synes Trækretningen om Foraaret overvejende at
gaa fra Sydvest mod Nordøst eller ligefrem fra Vest til
Øst, idet Fuglene kommer op langs Atlanterhavskysterne
R. Horring: Fugle I. 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/23/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free