Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
eller fra England og søger op i Skandinavien, eller mere
østligt over Sverrig og Finland til Nordrusland; om
Efteraaret gaar Trækket den modsatte Vej. Som Regel foregaar
Op- og Nedrejse ad samme Vej; endel Tilfælde kendes
dog, hvor Nedrejsen foregaar ad én, Oprejsen ad en anden
Vej; saaledes skal Pomeransfuglen, der yngler i
Nordskandinavien og Nordrusland, om Efteraaret trække til
sydligere Egne følgende Veje østen om Østersøen, medens
ialtfald en stor Del af Foraarstrækket foregaar langs
Atlanterhavskysterne op gennem Jylland; Viberne ses hos
os hovedsagelig kun paa Gennemrejse om Foraaret, o. s.v.
Foraarstrækket foregaar som Regel hurtigere end
Efter-aarstrækket, Yngledriften synes at fremskynde Fuglenes
Hjemrejse. Forbavsende er den Udholdenhed, hvormed
Smaafugle dristigt flyver lige over store Have (Kattegat,
Nordsøen, Østersøen og endog Middelhavet) uden at prøve
paa at søge uden om dem ad Landveje.
Fuglenes Stedsans er aabenbart meget stærkt udviklet;
aldeles forbavsende er det Instinkt, der sætter dem i Stand
til at finde frem f. Eks. fra Afrika op til højnordiske Egne,
maaske rejsende hovedsagelig i Nattens Mørke, og
alligevel gør dem det muligt at finde just den samme Plads,
hvor de ynglede Aaret forud; dobbelt mærkeligt, naar
det drejer sig om Unger, der aldrig før har foretaget
Rejsen; ved de Arter, hvor Ungerne trækker for sig, kan
de endda ikke tænkes at blive ledede af gamle, mere
erfarne Fugle. Mange Eksempler haves paa, at den samme
Fugl Aar efter Aar søger sin vante Redeplads, og Ungerne
finder om Foraaret tilbage til den Lokalitet, hvor de er
udklækkede.
Det er saaledes af det foregaaende let forstaaeligt,
at Danmarks Fugleverden er underkastet en lovbunden
Skiften og derfor er meget forskellig efter de forskellige
Aarstider. Om Sommeren ses hovedsagelig kun vore egne
Ynglefugle, men ved Siden af disse ses dog ogsaa mange
biot oversomrende Fugle hos os, hørende til Arter,
der yngler i nordligere Egne men bliver hos os, fordi de
endnu ikke har naaet Kønsmodenhed (mange Ænder,
Lommer, Maager o. a.) og derfor ikke ulejliger sig op til
deres Arts Ynglepladser, men søger deres Udkomme hos
os. Om Efteraaret indfinder sig mange Fugle, der hører
til Arter, som ikke yngler hos os, men kun passerer
Landet paa Gennemrejse; saadanne lader sig altsaa let
erkende som fremmede Gæster (f. Eks. Pibeænder,
Strandhjejler, Kobbersnepper, Dværgryler, Islandske Ryler, Vin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
