- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 23. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle (R. Hørring) /
98

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98

og ren, men faar allerede fra August til ud i November
atter deres Pragtdragt, dog mister de ved denne
sidstnævnte Fældning ikke deres Sving- og Styrefjer. De
gamle Hunner fælder først i August, naar Ungerne kan
klare sig selv.

Dunungen har mørk olivenbrun Overside; Hovedets
og Halsens Sider rustgule, den øvrige Underside gul eller
graagul; Struben og Undergumpen mere hvidlige. Et
Baand fra Næbbet gennem Øjet ud i Nakken og en Plet
ved Øret brunsorte. Tre hvidlige Pletter paa Kroppens
Sider.

Stokanden, der er Stamformen til vor Husand, er for
Hannens Vedkommende velkendt; Hunnen og Ungerne
kan mellem danske Ænder altid kendes paa deres
metalskinnende, blaa Spejl, fortil og bagtil kantet med et smalt
sort og et smalt hvidt Baand.

Vidt udbredt som almindelig Ynglefugl næsten
overalt i Europa, særlig talrig i Nord- og Mellemeuropa, i
Nordasien og Nordamerika. Om Vinteren søger den delvis
sydligere eller varmere Egne og træffes da talrigere i
Middelhavslandene, ved Vesteuropas Kyster, i Nordafrika,
Sydasien, Kina, Japan og i Nordamerika helt ned i Meksiko
og Panama. Stokapden er den haardføreste blandt
Svømmeænderne, og den forlader først sit Sommeropholdssted,
naar Frosten tvinger den dertil, idet Vandene dækkes af
Is; ofte er den da kun Strejffugl, søgende aabent Vand i
rindende Aaer og Floder; kun fra de store Fastlande driver
Vinterkulden den paa egentlig Træk, saaledes fra det
nordlige Rusland ud til Vesteuropas Kyster. I Grønland trodser
den Kulden og søger om Vinteren sin Føde i Vaager i
Fjordene; ogsaa i Island overvintrer den.

I Danmark er den som ynglende vor almindeligste
og langt den talrigeste And; yngler i de fleste af vore
Søer, Moser, Tørvegrave, Damme, Aaer og Fjorde med
rørdækkede Bredder; ogsaa paa fugtige Steder i Skove
og paa Smaaholme i vore indre Farvande yngler den.
Saa snart Isen er borte, plejer den at indfinde sig paa
Ynglepladsen. Reden anlægges da, helst hvor Dækning
kan findes mellem Siv og Rør, men Stokanden er iøvrigt
ogsaa i denne Henseende meget nøjsom; den anlægges
paa Jorden, paa en Tue, Rørbunke eller i vissent Græs,
jævnlig under Buske, helst nær Vandet eller paa en lille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/23/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free