Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Holm ude i dette, men ikke sjældent et godt Stykke borte
fra nærmeste Vand. Undtagelsesvis lægger de Reden i et
hult Træ, forladte Kragereder ell. lignende Steder, ofte
højt over Jorden; i disse Tilfælde kaster de nylig
udklækkede Unger sig ud af Reden og kommer uskadte ned paa
Jorden, hvor Moderen da venter dem og fører dem til
nærmeste Vand; det angives dog ogsaa, at Moderen skal
kunne bringe dem bort fra Reden, bærende dem i Næbbet,
en efter en. Reden er biot en Fordybning, udforet med
vissent Græs; rigeligt Rededun.
Æglægningen finder Sted i første Halvdel af April,
for yngre Fugles Vedkommende ofte lidt senere, og disse
har da som Regel færre Æg. Æggenes Antal er oftest 10
eller deromkring, jævnlig 11 —12, sjeldent endog op til 16.
Farven hvid med gulgrøn eller graagrøn Tone, af og til
næsten bleggrønne. Længde 52—60 mm. Bredde 40—47 mm.
Rugetiden angives at vare 26—28 Dage. Ællingerne er
flyvefærdige 2 Maaneder gamle.
Om Efteraaret, allerede-fra August Maaned, efter at
Ungerne er flyvefærdige, hvilket oftest er Tilfældet i
Slutningen af Juli, samler Stokænderne sig i Selskaber og
søger da oftest til større Søer og Fjorde; om Dagen holder
de sig mere skjulte og i Ro, men ved Solens Nedgang
letter de og søger til Smaasøer og Moser, hvor de Aftenen
og Natten igennem er i livlig Bevægelse for at søge deres
Føde. Flugten er hurtig, Vingeslagene hastige, ledsagede
af en pibende Lyd. Ud paa Efteraaret, særlig i Oktober og
November, forøges Tallet jævnt paa vore Stokænder, idet
store Mængder kommer paa Træk, vistnok fra Rusland,
Finland og Sverrig, og disse overvintrer for en stor Del
hos os, medens vore egne Ynglefugle delvis synes at
strejfe til lidt sydligere Egne.
I de senere Tider er den paa adskillige Steder her i
Landet ved kunstig Fodring, ved Opsættelse af Redekasser
og ved andre Midler delvis bragt ud af sin naturlige
Tilstand og ses da at blive hvidspættet, plumpere og viser
andre Degenerationstegn.
8. Skeand (Anas clypeäta Brisson).
Skjoldnæb, Kropand (Spatula clypeata Boie,
Rhyn-chaspis clypeata Leach). Norsk: Skovland. Svensk:
Sked-and. Tysk: Löffelente. Engelsk: Shoveller.
Han i Pragtdragt: Hoved og Overhals sorte, paa
Siderne med blaagrøn Metalglans. Underhals, hele For-
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
