Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Næbnegl. Næbbet kort, c. 26 mm., ved Grunden med
næsten parallelle Kanter, smallere mod Spidsen.
Næbkanten ud mod Spidsen noget nedad- og indadbøjet, helt
skjulende Lamellerne. Fødderne grønlig blysorte med sort
Svømmehud. Mellemfoden 34—36 mm., Mellemtaaen 55—57
mm. Legemslængden 36—40 cm.; hos Hannen, med
Halefjerene, indtil 60 cm.; Vingelængde 20—23 cm. Hunnen
endel mindre end Hannen.
De unge Fugle ligner Hunnen, men det hvide paa
Hovedet er stærkt indblandet med graat, særlig paa Struben.
Bagryg og Overgump er brunsorte, men uden olivenbrune
Fjerkanter som hos Hunnen. Kropsidernes Fjer brungraa.
Den unge Han er i denne Dragt allerede kendelig paa et
sortebrunt Baand over Forbrystet og graabrunligt Bryst,
begge med lysere Fjerkanter. Næbbet uden gullig Plet eller
Tværbaand. De er flere Aar om at blive udfarvede og
kønsmodne.
Dunungen er brunsort paa hele Oversiden. Kinderne
sorte med skarp Grænse mod den hvide Hage, Strube og
Hals; en lille hvid Plet over Øjet, under Øjet og ved
Næbroden. Hele Undersiden iøvrigt hvid, biot med et
stærkt fremtrædende brunsort Baand over Forbrystet.
Havlitten er i det hele meget varierende i Ydre efter
Køn, Aarstid og Alder, hvilket delvis er begrundet i, at
denne And baade for Hannens og Hunnens Vedkommende
har en saa fuldstændig dobbelt Fældning, med vidt
forskellig Sommer- og Vinterdragt hos Hannen. Hannens
Vinterdragt fældes saa tidligt, at det paafaldende Fænomen
fremkommer, at Hannen allerede ved Parringstidens
Begyndelse har sin rene Sommerdragt. Hunnen har i
Sommerdragten olivengraa Fjerkanter paa Skulderfjerene.
Blandt vore Dykænder er Hannen aldrig til at tage
fejl af, kendelig som den er paa de to lange Halefjer, det
overvejende renhvide Hoved og den ved Fjerlaget
ejendommelig høje og butte Pande og Isse. Hunnen er, skønt
mindre udpræget farvet, lettest at kende paa det korte
ejendommelige Næb, de hvidlige Kinder med den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>