- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 23. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle (R. Hørring) /
140

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

mørke Plet under Øret, den overvejende hvide Underside
og de usædvanlig brede, gulbrune Fjerkanter paa
Rygsidens Fjer.

Havlitten er en ægte højnordisk Fugl, udbredt som
ynglende i Europas, Asiens og Amerikas nordligste Egne,
talrigst nord for Polarkredsen, syd for denne oftest i
Fjeldegne over Trægrænsen. Om Efteraaret, naar Kulde og Is
tvinger den, søger den sydpaa eller vestpaa til varmere,
aabne Have, og om Vinteren viser den sig almindeligt i
det øvrige Europa, Mellemasien og i Nordamerika
endogsaa ned til den mexikanske Havbugt. Selv i de barskeste
Egne paa Spitsbergen og i Nord-Grønland og paa Island
yngler den meget almindelig. I det nordligste Skandinavien,
særlig i Lapland og Finmarken og i det nordlige Finland,
yngler den meget almindelig; i Norge gaar den som
Ynglefugl, om end i ringe Tal, ned til Valders og Dovre. Om
Vinteren er den yderst almindelig og talrig ved Vesteuropas
Kyster og i Østersøen, men gaar kun i ringe Tal ind i
det mellemeuropæiske Fastland; ogsaa ned til Middelhavet
gaar den.

I Danmark er den en ganske overordentlig talrig og
almindelig Vintergæst, der allerede kommer i Oktober og
November, men først dog viser sig i mægtige Flokke i
December og Januar, hvis Kulden bliver strængere; den
bliver her da helt ud til April Maaneds Slutning eller
længere. Udenfor Yngletiden holder Havlitten som en ægte
Havfugl saa godt som udelukkende til ude paa aabent
Hav, hvor den, fremragende Dykker som den er, formaar
at dykke paa ret dybt Vand, ofte paa 5—10 m.; kun ganske
undtagelsesvis, tvungen af Forholdene, kan den vise sig
i store Indsøer, hvor den da stadig holder til ude paa
Midten. Om Dagen nærmer den sig Havkysterne, men
søger om Natten atter ud paa Havet. I strenge Isvintre
holder den sig flokkevis saa længe som muligt i Vaagerne,
travlt optaget af at dykke; først naar disse lukkes, søger de
aabent Vand andetsteds. I vore Farvande ses denne meget
selskabelige And ofte i store Selskaber, men ogsaa jævnlig
i uhyre Flokke, og deres stadig gentagne, ejendommelige
Skrig av—av—avlit, hvoraf Navnet kommer, høres viden
om. Havlitten er en særdeles livlig og rastløs lille And,
der, lidet sky, stadig er i Bevægelse for at søge Føden, der ’
saa godt som udelukkende bestaar af Snegle og særlig
Smaa-muslinger, hvormed man ofte finder deres Mave helt fyldt.
I Slutningen af April og Begyndelsen af Maj høres den om
Natten paa Gennemrejse mod Nordvest til Ynglepladserne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/23/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free