Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
til Ynglepladsen paa Øland, foregaar det store Træk
nordpaa først i Maj eller endog først ind i Juni, idet
Fløjls-anden i Skandinavien angives at yngle senere end nogen
anden And. Trækket gaar mest langs Kysterne, sjeldnere
over Land. Mange oversomrer i danske Farvande.
Udenfor Yngletiden kommer Fløjlsanden sjeldent]eller
aldrig paa Land. Gangen er meget besværlig og vraltende,
Opflyvningen vanskelig og tung, men Flugten er hurtig,
oftest lav over Vandet, kun højt oppe, naar Fuglen trækker.
Dykker fortrinlig paa ret store Dybder, ofte ned til 16—20
m.; Føden Muslinger, Snegle, Krebsdyr o. a. Bunddyr, der
sluges hele, skønt de jævnlig er af betydelig Størrelse.
Dens Stemme angives at minde om Raagens. Fløjlsanden
er langt mindre sky og forsigtig end Sortanden; som de
fleste andre Dykænder i vore Farvande aftager de stadig i
Tal, særlig fordi den hensynsløse Jagt fra hurtiggaaende
Motorbaade tynder altfor stærkt ud i deres Rækker.
Reden anlægges dels ved ferske Vande, men oftest, i
Modsætning til hvad Tilfældet er hos Sortanden og saa
godt som alle Dykænderne, ved selve Havet paa
Strandbredden, ofte i Skærgaarde o. 1. Steder, skjult mellem Græs
og under Buske; i Lapland skal de nu og da findes i Skove,
ret langt fra nærmeste Vand. Æglægningen foregaar sent,
oftest i Slutningen af Juni eller ind i Juli Maaned,
stundom endog senere. De 8—10 glatskallede, lidt langstrakte
Æg er hvidlige, ofte med et svagt gulbrunligt Skær.
Længden er 70—75 mm., Bredden 44—50 mm. Ligesom
Tilfældet er med Sortanden, forlader Hannerne helt
Ynglestedet og samler sig paa Havet i særlige Flokke.
[Brilleanden (Oedémia perspicillata (Linné)).
Svensk: Hvitnackad Svärt.Tysk: Brillen-Ente. Engelsk:
Surf-Scoter.
Han i Pragtdragt ligner nærmest i Størrelse og
Form Fløjlsandens og er ligesom denne rensort, men
skelnes let fra denne paa en skarpkantet, hvid,
omtrent trekantet Plet paa Panden mellem Øjnene og
Næbroden og en lignende større, aflang, trekantet, hvid
Plet ned ad Nakken og Baghalsen. Mangler hvidt Spejl.
Overnæbbet gulrødt, stærkt opsvulmet og nøgent paa
Næbrodens Sider, paa hver Side med en omtrent firesidet,
skarpkantet, sort Plet, omgivet af gult.
Hunnen og Ungfuglene ligner i Farve og Tegning
særdeles meget Fløjlsandens, men de kan altid, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>