Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
iøvrigt Hannen i Sommerdragt, skelnes derpaa, at Pandens
Befjering gaar i en lang Tunge ned ad Næbryggen til
i Højde med Næseborenes Bagkant, medens Næbrodens
Sider er nøgne helt ind i Højde med Mundvigen; hos
Fløjlsanden gaar Fjerklædningen derimod længere frem
paa Næbbets Sider end i Panden. Mangler ligeledes hvidt
Spejl. Hovedets Overside er endelig langt mørkere,
næsten sort.
Brilleanden er hjemmehørende i det nordlige
Nordamerika og paa de asiatiske Kyster af Beringsstrædet, men
den forvilder sig ret ofte til Europa, saaledes har den vist
Fig. 62. Brilleand. (Efter Cordeaux).
sig nogle Gange paa Færøerne, ret jævnlig paa de britiske
Øer, en Gang i Norge og flere Gange i Sverrig, f. Eks.
ved Kalmar, og i Finland, ogsaa ved Helgoland; mulig
kunde den derfor ogsaa træffes i Danmark.
Hannen i Pragtdragt vil altid være let kendelig,
medens Hunnerne og de unge Fugle let kunde tænkes at
have undgaaet Opmærksomheden mellem Fløjlsænderne
i danske Farvande; en nøjere Undersøgelse af de
ovenanførte Kendetegn paa Næbbet vil let føre til deres
Artsbestemmelse.
I Levevis og Yngleforhold minder den meget om
Fløjlsanden.]
5. Ederfugleslægten (Somatéria Leach).
Næbbet ret langt, smallere mod Spidsen.
Næbneglen meget stor og kraftig, af hele Næbbets
Bredde, uden tydelige Grænser. Pande og Næbryg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
