Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
længden hos ♂ 45—47, hos ♀ 43—45 cm. Hunnerne i det
hele noget mindre end Hannerne, men ligner ellers disse.
De unge Fugle savner altid de hvide Fjer ved
Næb-roden og de spredte sorte Fjer paa Bryst og Bug; Brystet
med lidt graalig Vatring paa hver Fjer. Benene mere
brunlige, iøvrigt ligner de de voksne.
Dunungen olivengulbrun paa Oversiden, Pande og
Nakke lysere; Undersiden gul. Paa Kropsiderne og
Gumpens Sider Antydning af lysere Pletter.
Blandt danske Gæs kan Graagaasen med sit høje,
kraftige, ensfarvede Næb kun tænkes forvekslet med
Blis-gaasen, men Mangelen af det brede, hvide eller
sortebrune Baand om Næbroden og da særlig den lyst
askegraa Overgump gør den altid let kendelig.
Udbredt som Ynglefugl i de nordlige og de mellemste
Egne af hele den vestlige Del af den palæarktiske Region.
Yngler saaledes i Island, Skotland, Irland, Skandinavien,
Nordrusland Syd for Polarkredsen, de russiske
Østersølande, endel af Nordtyskland og mange Steder i Sydeuropa
og Sydrusland. Om Vinteren søger de til sydligere Egne
og ud til Atlanterhavskysterne. Paa Færøerne ynglede den
tidligere almindeligt, men er forlængst udryddet. I Norge
yngler den almindelig fra Stavanger op til Nordkap, men
synes ikke at overvintre i Landet. I Sverrig yngler den,
omend faatallig, hovedsagelig ved de østlige Kyster og
adskillige Steder i de sydlige Dele af Landet.
I Danmark har Graagaasen, som vor eneste ynglende
Gaaseart, været en særdeles almindelig Ynglefugl ved de
fleste Indsøer og Laguner samt paa mange Holme og
kendes allerede fra Stenalderen og Jernalderen. Den
tiltagende Bebyggelse og Opdyrkning har, navnlig i de seneste
• Tider, indskrænket dens Tal og Ynglepladser stærkt, men
endnu findes den dog ynglende paa ikke saa faa Steder i
Landet, særlig paa Øerne, vistnok kun sjældent i Jylland.
Blandt Ynglepladser kan endnu nævnes Søborgmose, Arresø,
Saltbækvig, Borreby v. Skelskør, Holsteinborg Nor, Holmene
ved Samsø, Hvidkildesøerne v. Svendborg, Søerne v. Korinth,
Arreskovsø og Nørresø i Sydfyn; fra mange Smaasøer paa
Sjælland, fra Sundet ved Faaborg og mange andre Steder
er den derimod forsvundet i de senere Aar.
Fra nordlige og østlige Egne kommer Graagæs i store
Mængder paa Gennemrejse i Træktiderne og slaar sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
