Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
ofte i kortere eller længere Tid til Ro hos os; de ses da
almindeligt i vore Farvande, særlig i vore store Laguner
og Inddæmninger; i Ringkøbing Fjord er den saaledes
meget talrig om Foraaret. Ved Nattetid søger de op i Enge
og Marker for at græsse; Ekskrementer og afpillede Dun
viser almindeligt, hvor de har opholdt sig. Om Dagen
søger de ud paa Havet eller til Vige og store Søer.
Om Efteraaret kommer Flokkene allerede sidst i
September, men særlig i Oktober er de talrige, ofte endnu
ud i November; endel synes helt at overvintre hos os i
milde Vintre. Foraarstrækket begynder allerede i sidste
Halvdel af Februar, da de første store Flokke viser sig;
trækkende eller strejfende iagttages de da almindeligt i
Marts, ofte ud i April, da de forlader Landet eller søger
til Ynglepladserne.
Graagaasen er ganske overordentlig sky og forsigtig
og meget vanskelig at komme nær, naar den er i Flok.
Føden er Græs, Urter, Rødder, Knopper, Vandplanter,
Frø og Korn. I Løbet af Juli fælder den og er for en
Tid ude af Stand til at flyve, holder sig da afsides og
skjult.
Reden, der har et Underlag af tørt Græs og er foret
med Fjer og Dun, findes hos os som Regel paa sivklædte
Holme eller ved sumpede, utilgængelige Bredder af
Indsøer og Laguner, oftest anbragt paa en Tue, jævnlig under
Buske o. 1. Sidst i Marts eller først i April lægges de
5—8, sjeldent 10, Æg, der er graalig gulhvide; deres
Længde 76—88 mm., Bredden 53—60 mm. De ruges ene
af Hunnen i 27—28 Dage, medens Hannen stadig holder
sig i dennes Nærhed. I Slutningen af April eller først i
Maj ses Dunungerne, der passes og vogtes omhyggeligt
af begge Forældrene. Først i Juli er Ungerne gerne
flyvefærdige, og Forældrene søger da oftest sammen med disse
ud til Havkysterne.
Stamform til vor tamme Gaas; dens Stemme ligner
ganske dennes.
[Indisk Gaas (Anser fndicus (Latham)).
Hovedet hvidt med to hesteskoformede, sorte
Tværbaand over Isse og Nakke. Baghalsen brunsort, skarpt
afgrænset ved et hvidt Længdebaand ned ad hver
Hals-side. Oversiden iøvrigt blegt askegraa med hvidlige
Fjerkanter og med brunt Anstrøg paa Ryg og Skuldre. Struben
hvid, Forhals askebrun, gaaende jævnt over i Brystets
graahvide. Bug og Undergump renhvide. Kropsidernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
