Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
1900 paa Nordskotlands Kyster; siden 1910 har den
ogsaa slaaet sig ned som rugende ved Irlands Kyster. Paa
den skandinaviske Halvø kendes den ikke som rugende,
men viser sig om Vinteren talrigt særlig langs Norges
nordlige Kyster; ogsaa om Sommeren viser den sig ret
talrig ved Finmarken, formodentlig er det da overvejende
unge ikke yngledygtige Individer. I Sverrig er den kun
en sjælden og tilfældig Gæst.
I Danmark har Stormfuglen ret jævnlig vist sig,
stadig dog som en faatallig og sjældnere Gæst; hyppigst
viser den sig naturligvis forslaaet ind fra Nordsøen ti!
Jyllands Vestkyst, hvorfra ikke faa Iagttagelser foreligger.
Sjældne Gange kommer den ind i de indre sydligere
Farvande. I Øresund, ved Møen og ligeledes ved Flensborg
har den saaledes vist sig, og et Individ forslaaet ind i
Land til Jonstrup toges med Hænderne siddende i
Græsset ude af Stand til at flyve op. De iagttagne Stormfugle
er sete fra midti August, oftest i September—November,
senest i Januar. Af 7 danske Skind i Musæet hører de 5
til den mørke og kun de 2 til den lyse Form.
Stormfuglen er ved sine sydligere Ynglepladser
nærmest Standfugl, paa Island ses den i Fuglefjeldene hele
Aaret rundt undtagen i September; stadig viser mange
sig dog ude i de store aabne Have, altid følgende
Skibene, søgende deres Føde i disses Kølvand. Deres
Flugt er hurtig og fortrinlig; sejlende glider de frem lavt
over Vandet, kun med et Par raske Vingeslag nu og da,
selv i stærk Storm manøvrerer de med uforanderlig
Sikkerhed. Føden, der bestaar af Fisk, Blæksprutter,
Krebsdyr o. 1., tager de, idet de lægger sig paa Vandet, ikke
ved Støddykning; de angives at kunne dykke ved Hjælp
af Vingerne ned i Vandet i c. 1 m Dybde efter Byttet. Alle
Slags Aadsler af smaa og store Dyr fortærer de, og hvor
et Hvalaadsel findes, samler de sig i Mængde for at flænse
i Spækket. Kendte er de for den Ihærdighed, hvormed de
Gang paa Gang lader sig fange paa Krog med
Spækmadding; satte paa et Skibsdæk ligger de hjælpeløst paa
Bugen, kan højst vrikke sig lidt frem og formaar ikke at
flyve op fra dette. I Modsætning til Maagerne er de lidet
sky og ganske upaavirkelige; de flyver tavse og lydløst,
højst høres nu og da et svagt ga—ga—ga—ga eller grau,
ved Reden en lav Knurren: gerrrr.
Stormfuglen ruger som Regel i store, ofte umaadelig
store Kolonier paa Afsatserne paa høje, bratte,
utilgængelige Klippevægge, ofte meget højt over Havet; næsten
altid vælger de Fjelde ud til Havet eller nær dette, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
