Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
nu og da kan de yngle paa Fjelde, der ligger over 1 Mil
inde i Landet. Hvor saadanne findes, foretrækker de paa
Klippesiderne Redepladser mellem Vegetation, særlig af
Co-chlearia og Græs, og de rugende Fugle ses da som hvide
Pletter i det grønne. Det store hvide Æg lægges som
Regel fra midti Maj til ind i Juni; det ligger uden noget
som helst Underlag, højst paa lidt Grus eller lidt Græs,
paa Jorden mellem Vegetationen. Ægget er mat, noget
grovkornet; Længden 66—80, Bredden 45—53 mm. Han
og Hun ruger skiftevis i 6—7 Uger, forlader nødigt Ægget,
paa hvilket de lader sig tage med Haanden, idet de dog
modigt og virkningsfuldt bider fra sig med deres kraftige,
skarpe Næb. Først i Juli ses Dunungerne. Fodres med
halvfordøjet Maveindhold, senere med Smaadyr. Gamle
og Unger udspyr Maveindholdet mod enhver Forstyrrer
ved Reden, de gamle ofte en klar Olie, Ungerne en
graalig, ildelugtende Vælling. Ungerne, der bliver meget store
og yderst fede, samles midt i August i tusindvis af
Indbyggerne og nedsaltes til Vinterbrug. I September er
Ungerne flyvefærdige, forlader da Fjeldet og ernærer sig
selv. Ogsaa ved Stormfuglen og dens Æg er der en stærk
Moskuslugt; selv ved Dunene hænger Lugten i mange
Aar og gør dem lidet anvendelige.
5te Orden. Vandhøns (Ralliförmes).
Næbformen ret forskellig, oftest ret kort og
kraftig, lidt sammentrykt med hornklædt Spids og
mere blødhudet ved Grunden, skarpkantet, omtrent
af Hovedets Længde eller kortere; nogle (Rikserne)
med længere, trindt og ret tyndt, blødhudet Næb,
mere mindende om Vadefuglenes. Næseborene
sidder paa Næbbets Sider midt i en blød Hud,
som Regel spalteformede; Næsehulerne staar i
Forbindelse med hinanden. Næsekirtlerne
forskelligt udviklede, størst hos de egentlige Vandhøns.
Hovedet ret lille, Halsen af almindelig Længde,
oftest med 14—15 Halshvirvler. Ryggen smidig
og bøjelig, altid uden sammenvoksede Ryghvirvler.
Fjerklædningen løs og blød, Fjerene med en lille
Bifane. Vingerne forholdsvis korte, hvælvede og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
