Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
i Egnene omkring Throndhjemsfjorden, vistnok i de senere
Aartier bredende sig i Landet, og viser sig som Strejffugl
helt op til Vardø. Ogsaa i Sverrig har den i det sidste
halvhundrede Aar bredt sig stærkt og er nu almindelig i
hele Skaane, talrig i Södermanland og Uppland og yngler
helt op i Mellemsverrig til Egnene om Gefle paa 61° n. Br.
I Danmark er den en meget almindelig Ynglefugl
over hele Landet, ogsaa paa Bornholm, og har ogsaa her
i de senere Aartier bredt sig i paafaldende Grad, saaledes
at den paa mange dertil egnede Lokaliteter er endogsaa
meget talrig. Den bebor alle vore større og mindre Søer,
Moser, Nor, Laguner o. 1., hvor der findes rigelig
Vegetation og saa megen Rør- og Sivbevoksning, at den kan
finde passende Rugeplads. Langt mere end sine skjult
levende Slægtninge holder den ligesom en Svømmefugl til
paa det aabne Vand i Søerne og ses udenfor Yngletiden
stadig i større eller mindre Flokke og Selskaber liggende
mellem Ænderne, som de ligner meget baade i Ydre og
Opførsel. Hos os er den vistnok overvejende en
Standfugl, der dog i de koldeste Vintermaaneder for største
Delen fortrækker ud til Havkysterne i Fjorde og Vige;
andre trækker til sydligere Egne, saaledes genfundet som
ringmærket i Frankrig; i mildere Vintre ses mange,
mulig Gæster fra Nord, overvintrende i vore Søer, hvis disse
blot er isfri. Af og til sidst i Februar, men navnlig ind i
Marts begynder de at komme tilbage til Ynglepladserne
stadig tiltagende i Antal; ofte ses de først i April,
førend de fordeler sig til Rugestederne, i stort Antal
liggende spredt over de store Søers aabne Vand; de
ligner da meget Dykænderne, men deres hvide Blis skinner
paafaldende stærkt i Solen og gør dem paa lang Afstand
let kendelige. Efteraarstrækket begynder allerede i
September, men særlig mange ses først paa Gennemrejse i
Oktober og November. De trækker om Natten, og baade
For- og Efteraar falder de saaledes ikke sjældent ved de
danske Fyr.
Blishønen svømmer godt, nikkende med Hovedet og
med lavt holdt Hale, ofte med lidt løftede Vinger; den
dykker ogsaa ret godt, men kun kort ad Gangen og gaar
ned med et lille Begyndelseshop. De letter ugerne og
med nogen Vanskelighed fra Vandfladen, piskende denne
et Stykke Vej; Flugten, hvorunder de holder de lange
Ben rettede lige bagud, er hurtig og lydløs, oftest ret lav.
Dens Skrig lyder bl. a. som kyp —kyp—kyp, men ogsaa
mere klukkende Toner lader den høre. Lidet sky vænner
den sig let til Menneskets Nærhed. I Parringstiden, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
