Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
mange Par ruger sammen, er den meget stridbar, og man
ser dem da idelig jage hinanden under stærk Skrigen; de
kæmper med hinanden, idet de rejser sig paa Halen i
Vandet, søger at kradse med de spidse Kløer og basker
hinanden med Vingerne, der i Kanten bærer en lille
hornklædt Knude. Med Ænder, Lappedykkere og andre
Fugle, der deler Yngleplads med dem, lever de derimod
fredeligt, og det er næppe med Rette, at de beskyldes for
at fordrive disse. Skønt de ikke holder sig i Ro om Dagen,
er de dog ogsaa om Natten i ivrig Bevægelse.
Monogame. Reden bygges i Løbet af April; den
anbringes, ofte kun lidet skjult, mellem Sivene, hæftet til
disse, som Regel staaende paa Bunden, ogsaa af og til
flydende; oftest omgivet af Vand, eller i alt Fald paa et
utilgængeligt Sted; kan ogsaa være anbragt paa en Tue
ell. 1. Reden er meget stor, ofte temmelig høj, bygget af
lange Stykker Siv og Rør, baade tørre og friske, ophobede
paa kryds og tværs, saaledes at Æggene ligger helt tørt
i en dyb Skaal; de tildækkes ikke, naar Fuglen forlader
Reden. De 6—12 Æg lægges hen imod Slutningen af
April eller senere, jævnlig findes nylagte Kuld helt hen
i Maj; deres matte, noget ru Skal er graalighvid med
svagt gulbrunligt Anstrøg; over hele Skallen fine
sortebrune Punktpletter og spredte lidt større Pletter, enkelte
af de største op mod 1 mm i Diameter. Formen oval;
Længden 51—59 mm. Bredden 36—40 mm. Normalt kun
1 Kuld aarligt, ødelægges dette, lægges et nyt Kuld, som
Regel da i en ny Rede. Begge Forældre ruger skiftevis i
3 Uger og passer i Fællesskab Ungerne. I Yngletiden
holder de sig ret skjult og stille, gemt i Sivholmene; de
nyudklækkede Unger gaar straks i Vandet. Naar Ungerne
i August er flyvefærdige, holder de sig til Stadighed ude
paa det aabne Vand.
Føden Insekter, Snegle, Muslinger, Orme o. 1., men
dog navnlig alle Slags Plantedele, Frø, Bær, Spirer,
Knopper, Bændeltang o. 1. I August fælder de gamle Fugle
deres Svingfjer ofte saa samtidigt, at de daarligt kan flyve.
6te Orden. Tranefugle (Gruiförmes).
Hertil hører en Række store eller middelstore
Fugle, der i mange Henseender slutter sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>