Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Undersidens sorte og hvide Tegninger langt renere og
smukkere end hos danske Ynglefugle, og hele den sorte
Underside er indrammet af en bred, renhvid Stribe;
saadanne Hjejler kan hos os ses paa Gennemrejse, navnlig
i April samt i Juli og August.
Iris brun. Næbbet sort. Næblængden 21—24 mm.
Vingelængden 17—18,8 cm. Benene næsten sorte;
Mellemfoden 40—43 mm, Mellemtaaen 31—32 mm.
Efteraarsdragten er ens hos Han og Hun; hele
Fuglens Overside er da som i Sommerdragten, blot er
Grundfarven noget mattere, mere sortebrunlig; derimod
er Struben hvidlig, Forhals og Forbryst brunliggraa med
udflydende, gulliggraa Fjerkanter. Bryst, Bug og
Undergump renhvide, Kropsiderne farvede som Forbrystet.
Denne Efteraars- eller Vinterdragt er helt udviklet i
Midten af Oktober Maaned og bæres til næste Foraar, da
Sommerdragten erholdes i Marts ved en mindre
omfattende Fældning.
De unge Fugle ligner i deres første Efteraarsdragt
de voksne, men kendes let paa, at Brystets Fjer har
tydelige, mørkebrune Fjerrande og Skaftstriber; Forbrystets
Fjer har skarpe, sortebrune, trekantede Spidspletter; i
denne Dragt ses de i Mængde paa Gennemrejse hos os.
Dunungen har sort Overside med gule eller
hvidgule Dunspidser, der danner smaa, gule Pletter over det
hele; Undersiden hvidlig; over den hvide Kind en gullig,
sortplettet Stribe fra Næbbet hen under Øjet. Haandens
Dun hvide; Benene blaaliggraa.
Hjejlen kan blot i Efteraarsdragten forveksles med
Strandhjejlen, men selv i Flugten er den kendelig paa
sine hvide Armhulefjer.
Udbredt som Ynglefugl over hele Nordeuropa, særlig
talrig i Skandinavien og i Nordruslands Tundraer, samt i
Vestsibirien ud til Jenissei. Trækfugle, der hovedsagelig
overvintrer i de europæiske Middelhavslande og i
Nordafrika; træffes om Vinteren dog ogsaa ved Vesteuropas
Kyster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>