Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
En meget nærstaaende Art, C. dominicus Müller,
er udbredt i 2 Underarter over Østsibirien og det
arktiske Nordamerika. I Grønland viser navnlig den
amerikanske Form sig, men ogsaa den europæiske Art er ikke
faa Gange skudt dér. Særlig paa Island, men ogsaa paa
Færøerne, i Irland og Skotland er den en almindelig
Ynglefugl. Paa hele den skandinaviske Halvø ruger den
almindelig paa Hederne, endogsaa helt ned i Skaane, men
overalt, særlig i de sydligere Egne, er den i stadig
Aftagen. I England, Holland og Nordtyskland var den
tidligere ret almindelig, men er ogsaa her aftaget meget
stærkt i Antal og forsvundet fra mange Steder.
I Danmark var den tidligere en almindelig Ynglefugl
overalt i Vest- og Midtjyllands Heder, yderst almindelig
f. Eks. i Thylands Lyngsletter mellem Klitterne; ogsaa
paa Øerne i Kattegat, f. Eks. Læsø, og paa Sjælland, f. Eks.
i Odsherred, skal den have ynglet. Her som andre Steder
er den aftaget meget stærkt i Antal, hvilket næppe alene
skyldes Hedernes Beplantning og den fremtrængende
Opdyrkning, og i Nutiden yngler den kun ret faatallig i
endel mere afsides Hedeegne i Vestjylland, mulig endnu
paa Læsø, men aldrig paa Fyn eller Sjælland. Paa
Bornholm har den i alt Fald tidligere ruget.
Om Foraaret kommer Hjejlen allerede omkring
Midten eller henimod Slutningen af Marts eller ind i April
og søger da snart til Rugepladsen. Senere, endog i Maj
Maaned, naar vore egne Hjejler ruger, ses Flokke paa
Gennemrejse mod Nord og Øst; de trækker da ofte højt,
flyvende i Kile; de trækker baade om Natten og om Dagen.
Til Yngleplads vælger de hos os altid tørre Heder med
Lyng og Lav; her lever de parvis og spredt. Let
kendelig og meget iørefaldende er i Yngletiden deres
ejendommelige, melankolske, bløde Fløjtetone, som Hannen stadig
lader høre, næsten altid siddende nær Hunnen paa
Toppen af en Tue, hvorfra den holder Udkig. Flugten meget
hurtig med raske Vingeslag; paa Jorden løber de raskt
mellem Tuerne; i Efteraarsdragten staar de ofte, naar
man nærmer sig dem, ganske stille, stolende paa deres
udmærkede Beskyttelseslighed.
Føden Insekter, Larver, Orme o. 1., men om
Sommeren vistnok ganske hovedsagelig Hedeplanternes Bær,
hvormed man paa Rugepladserne stedse finder deres
Mave fyldt. Paa Træk ved Havkysterne samler de tillige
Smaasnegle, Krebsdyr o. 1.
I Parringstiden lyder deres Skrig nærmest som py—
piyy> PY—piyy> flere Gange gentaget. De 4 Æg lægges fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
