- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 30. Fugle II. Lomfugle, Vadefugle m. m. (R. Hørring) /
152

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

Dun ungen: Panden hvidlig med mørk Midtstribe;
Issen og hele Rygsiden gulliggraa med smaa, sorte
Pletter, Grænselinien mod den hvide Underside af Kroppen
sortebrun, Haledunene sorte. Tøjlen og Øreegnen sorte;
om Halsen en bred, hvid, tydelig sortkantet Ring. Hage,
Strube og Forhals samt Vingernes yderste Del hvide.

Paa Afstand skelnes Præstekraven om Sommeren
altid lettest fra sine Slægtninge paa sit delvis orangegule
Næb; fra den Lille Præstekrave yderligere ved sin
betydeligere Størrelse, og fra den Hvidbrystede Præstekrave
ved sit brede, sorte Baand over Forbrystet.

Udbredt som Ynglefugl over største Delen af Europa
fra dettes nordligste Kyster og, omend mindre talrig, helt
ned til Middelhavet; ruger paa Spitsbergen, Novaja Semlja
og over hele Sibirien ud til Baikalsøen og Kolymafloden
samt endelig ogsaa i det allerøstligste arktiske
Nordamerika. Trækfugl i de nordlige Egne af sin
Udbred-ningszone; overvintrer i Afrika helt ned til Kap. I
Grønland ruger den, omend ret faatallig; paa Island og
Færøerne yngler den derimod meget almindelig, ligeledes paa
de britiske Øer, hvor den er udskilt som en særlig Race
Æ. h. major Seebohm, der angives blot at være lidt lysere
paa Ryggen. I Norge ruger den almindelig op langs
Kysterne og ved Indsøerne op til Varangerfjord, og over
hele Sverrig er den ligeledes en almindelig Ynglefugl.

I Danmark er Artens typiske Form en særdeles
almindelig Ynglefugl overalt langs vore Kyster og paa
Smaaøer og Holme i Havet; er dog paa Grund af manglende
Fred aftaget meget i Antal. Den foretrækker til
Opholdssted altid sandede Lokaliteter, saaledes som de særlig
findes ved vore flade Kyster; men ogsaa langt fra Havet
inde ved Søer og Bække kan den jævnlig træffes rugende,
naar blot sandede Steder kan findes, bl. a. ogsaa paa tørre
Brakmarker. Den kommer om Foraaret meget tidligt til
Landet, af og til sidst i Februar, som Regel dog i
Begyndelsen af Marts, og tiltager derpaa hurtigt i Antal; de
ses da i Smaaselskaber løbende langs Kysterne paa
Sand-og Dyndfladerne; ofte ses de i Selskab med Ryler og
andre Smaavadere. Flugten hurtig, som Regel lavt over
Vandet. Livlige, urolige Fugle, der med indtrukken Hals
piler hen over Sandet for pludselig at standse og se
sig om eller søge Føde, som de piller op af Sand og
Dynd; stadig lader de deres bløde, fløjtende Lokketone

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/30/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free